Nicklas Bendtner har skåret gevaldigt ned på indtægtssiden, siden skiftet til norske Rosenborg Ballklub. Den erfarne danske angriber tjener nu langt mindre, end hvad han før har gjort.
Nicklas Bendtner spiller i øjeblikket i norske Rosenborg, og det har han gjort i knap fire måneder. Førhen var han tilknyttet storklubber som Arsenal, Wolfsburg, Juventus og Nottingham Forest, hvor lønnen var langt mere lukrativ for den danske landsholdsangriber.
Ifølge Ekstra Bladet er lønchecken nemlig blevet særdeles mindre lukrativ i den rige oliestat. Ekstra Bladet skriver nemlig, at han kun tjener lige godt fire millioner kroner om året i Norge, hvilket er en tredjedel af, hvad han tjente i Nottingham Forest.
Læs også: De danske hold cruiser videre i Europa – se hvordan det gik dem her
Kontrakten gør ham til den bedst lønnede spiller i Rosenborg. Tore Reginiussen, den tidligere OB-spiller, tjener på årsbasis cirka 3,15 millioner kroner.
Det går, som det altid har gjort, fristes man til at sige, rigtig godt for Rosenborg i den norske Eliteserien. Tronderne fører solidt ligaen med 29 point i 15 kampe. Senest hjalp Bendtner til med et point, da han nettede for Rosenborg i 3-3 opgøret mod Kristiansund.
Indtil videre har Nicklas Bendtner bidraget med fem scoringer i sin tid i Rosenborg.