3 år er der gået siden vi sidst så Nike Mercurial Superfly. Vi er nu kommet til den 4 model i rækken af Nike Mercurial Superfly fodboldstøvler. Nike har brugt 4 år på at udvikle de nye Nike fodboldstøvler med brandnavnet Mercurial Superfly IV, så de startede altså allerede udviklingen omkring lanceringen af den forrige Superfly. Denne gang er det heller ikke bare en udvikling af modellen Superfly, det er udviklingen af en helt ny måde at lave speedstøvler på. Flyknit bølgen er over os og Nike Mercurial Vapor Superfly IV er ingen undtagelse. Den nye Superfly er klar til fart – eksplosiv fart vel at mærke. Nike har taget det bedste fra de forhenværende Superfly modeller og gjort det meget bedre.

 

Superfly IV er udstyret med en fantastisk Flyknit overdel

Når man første gang ser Nike Mercurial Vapor Superfly IV, vil mange sige at den ligner Nike Magista meget. Der er da også visse ligheder mellem de to støvler, men endnu flere forskelle. Superfly IV er som sagt en speedstøvle, hvorimod Nike Magista er en kontrolstøvle. Superfly IV er som nævnt resultatet af 4 års forsking og man må sige at det er et fantastisk resultat, som virkelig sætter Nike et skridt foran konkurrenterne. Superfly IV vejer kun 193 gram, sammenlignet med Adidas Adizero som vejer 150 gram, kan 193 gram lyde som en del. Nike har dog valgt at gå væk fra at fokusere på at lave den letteste støvle og i stedet fokusere mere på greb i banen og hurtigt acceleration, fordi det mener det er vigtigere end lav vægt. Den nye Superfly IV er en støvle der giver dig det optimale fit, den bedste boldføling og en utrolig aggressiv acceleration.

Superfly IV er ligesom Nike Magista lavet af en vævet Flyknit overdel. Overdelen på Superfly IV er vævet i tre lag. Det er meget blød og føles egentlig mest af alt, som en tætsiddende sok. Overdelen fortsætter ud i en ankel sok som sidder oppe på starten af anklen, ligsom man også ser det på Nike Magista. Det er den såkaldte “Dynamic Fit Collar.” Den giver som navnet antyder et mere dynamisk fit og det føles ikke blot som om at støvlen er en del af din fod, det føles som om at støvlen faktisk ER din fod. Det er en følelse som nok vil overraske de fleste, når de prøver Superfly IV første gang. Overdelen af Flyknit giver sammen med Nike’s “Dynamic Fit Collar” et helt fantastisk fit og en rigtig god komfort og dette er vel og mærke fra første gang, du tager Superfly IV på fødderne.

Sammenligningen mellem de to nye Nike støvler, Nike Magista og Superfly IV er næsten uundgåelig. Flyknit overdelen og Dynamic Fit Collar får de to støvler til at ligne hinanden lidt. Det skal dog siges, at pasformen på de to støvler er vidt forskellige. Nike Magista er lavet over Nike’s GF13 læst, mens Superfly IV ligesom Vapor IX benytter V12 læsten. Det gør at Superfly er en smule smallere og længere end Magista og rent størrelsesmæssigt bør man overveje at gå et halvt nummer ned i Mercurial, for at få den perfekte længde.

Superfly IV er en af årets vildeste støvle nyheder – du kan bestille den til 2099.- her.

 

Flyknit overdelen er ligesom på Nike Magista blevet beklædt med et af det såkaldte NIKESKIN, samt en 0,1 mm tynd ACC silikonebelægning. Det er smeltet på Flyknit stoffet og det giver en 3D lignende tekstur, som er med til at skabe bedre friktion mellem overdelen og bolden. Den bedre friktion mellem støvlen og bolden, er en stor fordel for dig når du skal, aflevere, drible, modtage bolden og afslutte.

Superfly IV er spækket med nye teknologier. Endnu en af dem er de såkaldte Brio-kabler som Nike har vævet ind i overdelen. Brio-kablerne løber langs siderne på støvlen. Disse Brio-kabler er med til at sikre, at overdelen ikke falder sammen og det giver derfor en mere stabil overdel. Brio-kablerne har samtidigt den funktion, at de holder din fod på plads i støvlen og de er altså med til at sikre det tætte fit, som man får i en Superfly IV.

Ingen Superfly uden Carbonfiber sål – så det er der også på Superfly IV

nike_mercurial_superfly_launch_img4a

Superfly serien fra Nike er blevet kendt for at have en sål af carbonfiber. Alle Superfly modellerne har haft en sål af carbonfiber og det har Superfly IV også. Carbonfiber er et meget let og stift materiale, der sikrer god og aggressiv acceleration. Sålen og knopsystemet er et af de områder, hvor Nike har meget af deres fokus. De mener at et godt knopsystem og en god sål er vejen til hurtig acceleration og at det er vigtigere end ultra lav vægt. Selve sålen er dog blevet ændret en lille smule i forhold til forhenværende Superfly modeller. Tidligere var sålen lavet af 3 lag carbonfiber, men grundet ønsker fra spillere om en mere fleksibel sål, har Nike valgt at lave sålen på Superfly IV med 2 lag carbonfiber.

Sålen på den nye Superfly IV er faktisk så fleksibel, at den følger fodens naturlige flex. Dette gør simpelthen at man den optimale stivhed og fleksibilitet præcist, hvor man har behov for det. Sålen er top tunet og klar til det hurtigere spil vi ser i dagens fodbold. Hurtige retningsskift og aggressive accelerationer er præcist hvad Superfly IV er lavet til, den kan give dig eksplosiv fart i alle retninger.

Det er selvfølgelig ikke kun sålen Nike har været inde og forbedre. Knopsystemet har også fået en ordentlig overhaling. Vi har i to år set Nike Mercurial Vapor VIII og IX med to knopper i hælen, men vi er nu tilbage ved de fire knopper, som giver bedre komfort og stabilitet. Knopsystemet ligner dog alligevel lidt det der er på Vapor IX, men også det som sad på Superfly I. På midten af forfoden er der blevet tilføjet en knop og den er faktisk kommet efter, at Nike har snakket med bl.a. Cristiano Ronaldo, som ønskede bedre mest muligt greb i alle retninger. Nike har lokaliseret dette punkt og vurderet, at der er her der lægges mest tryk når man accelerer, derfor skulle der placeres en knop her.

Superfly IV kommer i to farvekombinationer

Supefly IV blev ved lanceringen med Cristiano Ronaldo i Madrid, lanceret i to farver og gav en helt ny dimension til Nike fodboldstøvler. Den ene farve er den røde og gule kombination, som man kan se på alle billederne gennem hele dette indlæg. Det er den farve som vi vil se til VM og det er den eneste farve man kan bestille Superfly IV i lige nu. Der var dog også en anden farve i Madrid. Den var faktisk meget modsat den røde og gule. Den var meget mere neutral – nemlig sort og hvid. Det er en farvekombination som vi formentlig vil komme til at se engang efter VM, op til næste sæsons start. Nike er dog kendt for at kaste om sig mig nye farver og der går nok ikke længe, før vi får endnu flere at se. Herunder kan du se den sorte og hvide udgave af Superfly IV – en farvekombination som vi på Fodboldspilleren.dk er ret vilde med!

Nike Mercurial Superfly Blackout 2014 Boot (3)

Med alle disse tiltag har Nike altså formået, at skabe en støvle som er skræddersyet til fart. Det er en rigtig speedstøvle, som ifølge Nike giver dig eksplosiv fart. Det er ikke markedets letteste speedstøvle, men i stedet for vægt har Nike forsøgt at få de forskellige elementer, greb, vægt og fit til at spille bedst muligt sammen – da de mener at det giver det bedste resultat. Mercurial siloen er efter 16 år nu trådt ind i en ny æra – denne ære hedder Flyknit.

Superfly IV er en af årets vildeste støvle nyheder – du kan bestille den til 2099.- her.

Hvad syntes ud om Nike Mercurial Superfly IV? Er det en skridt i den rigtige retning, med Flyknit og carbonfiber sålen? Kom med din mening i kommentarfeltet herunder.