Dodô – Corinthians
Den nu 23-årige Dodô blev allerede som 18-årig sat i forbindelse med Manchester United, men handlen gik i vasken i sidste øjeblik. Nu spiller forsvareren, hvis fulde navn er José Rodolfo Pires Ribeiro i Roma, hvor gennembruddet stadig venter. Af grund var han i sidste sæson udlånt til en anden Serie A-klub, Inter, hvor han også befinder sig i 2015/16-sæsonen.
Brasilianeren kan spille i midterforsvaret, men gør sig også særdeles udmærket som venstre back. Det har fået mange, endnu større klubber, til at få øjenene op for ham og det er kun et spørgsmål om tid før Dodô er en verdensstjerne.
Douglas Costa – FC Bayern München
Douglas Costa er af mange blevet kaldt ‘den nye Ronaldinho’ og det er ikke helt uden grund. Midtbanespilleren blev i sommers købt af FC Bayern München, hvor han indtil videre har gjort sig fortjent til flere pladser i startelleveren. Han besidder det sydamerikanske flow og blik for spillet, kombineret med det europæiske touch på bolden.
Douglas Costa er en af de midtbanespillere, der er meget offensivt orienterede, og hvis man skal pege på en svag side hos ham er det hans manglende evne til at deltage i det defensive spil. Hvis man skal kigge på hans positive sider, så er der rigtig meget at kigge på – Douglas Costa er en meget komplet offensiv midtbane, men hvis man skal fremhæve to sider, så er han en ekstremt dygtig pasningsspiller og han er ekstremt dygtig til at holde på bolden. På de to punkter er hans verdensklasse – i hans andre styrker er han “bare” rigtig god, som eksempelvis hans evner til at drible, skyde langt ude fra, tage frispark.
I 25-årige Costas fire år i Shaktar Donetsk, gjorde han sig bemærket i den hjemlige liga med flotte mål og mange assists. Derudover brillerede den kun 172 cm-høje fløjspiller også i Europa- og Champions League, når den ukrainske klub var med så langt.