Tag-arkiv: lldk

Avis: Isco tæt på skifte til Premier League

Isco er efter sigende tæt på et skifte til Premier League. Og hvis man skal tro The Sun, kan Christian Eriksen muligvis se frem til at få selskab i form af en ny holdkammerat i engelske Tottenham. Han og klubben kan nemlig få tilgang af en spansk midtbanespiller. Læs mere her.

(Photo by Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images)

Den danske landsholdsspiller, Christian Eriksen, bliver bare bedre og bedre for Tottenham i øjeblikket. Og nu kan han muligvis få tilgang af en anden midtbanespiller.

Det engelske medie,The Sun, skriver i al fald, at Isco kan være på vej væk fra Real Madrid og til Tottenham. Den engelske storklub skulle angiveligt være meget interesserede i at få Iscos underskrift.

Isco har ikke startet inde for Real Madrid, siden Santiago Solari tog over efter fyringen af Julen Lopetegui. Derfor virker et skifte væk fra den spanske hovedstad heller ikke helt usandsynligt.

Isco kom til Real Madrid fra Malaga i 2013. I begyndelsen af opholdet gik det også fint for den spanske midtbanespiller, men i denne sæson er han altså faldet ud i kulden.

Modric takker tidligere træner for Ballon d’Or-triumf

Real Madrids kroatiske midtbanespiller, Luka Modric, fortæller, at den tidligere Tottenham-manager, Harry Redknapp, hjalp ham med at forbedre sig under opholdet i London.

Luka Modric er overvejende favorit til at vinde guldbolden. Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Modric og Redknapp arbejdede sammen på White Hart Lane fra 2008 til 2012, før kroaten etablerede sig som en af verdens bedste midtbanespillere og tog springet videre til Santiago Bernabeu.

Madric skiftede til Real Madrid kort efter, at Tottenham fyrede Redknapp for knap seks år siden. Siden da har han vundet Champions League fire gange og La Liga én enkelt gang.

Den kroatiske superstjernes vej til toppen blev endegyldigt fuldført mandag aften, da han blev tildelt Guldbolden – Ballon d’Or. Det skete foran navne som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Antoine Griezmann.

Ifølge Daily Express har Modric fortalt, at en del af æren skal tilfalde Harry Redknapp. Den engelske træner hjalp ham nemlig med at blive en bedre spiller. Blandt andet var et positionsskifte af afgørende betydning, fortæller kroaten.

– Positionsskiftet har hjulpet mig en masse i løbet af min karriere, fortæller han ifølge Express.

– Jeg plejede at spille mere offensivt. Da jeg faldt længere tilbage på banen, var jeg i stand til at læse spillet bedre og kunne vise min kreative side. Harry Redknapp fik det til at ske.

Modric fik 161 kampe for Tottenham og blev en af de bedste spillere i Premier League i løbet af sit ophold i England.

Præsident Perez’ store planer: Ronaldo og Messi skal se kamp sammen

Det er Real Madrids klubpræsident Florentino Perez’ store drøm, at Cristiano Ronaldo og Lionel Messi skal se Copa Libertadores-finalen sammen på søndag.

ZURICH, SWITZERLAND – JANUARY 11: FIFA Ballon d’Or nominees Lionel Messi of Argentina and FC Barcelona (L) and Cristiano Ronaldo of Portugal and Real Madrid (R) attend a press conference prior to the FIFA Ballon d’Or Gala 2015 at the Kongresshaus on January 11, 2016 in Zurich, Switzerland. (Photo by Philipp Schmidli/Getty Images)

Efter en række tilskueruroligheder til den planlagte kamp i Argentina, blev det i sidste måned besluttet, at det andet opgør i finalen mellem Boca Juniors og River Plate skulle spilles på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.

Dette er en helt unik mulighed for fodboldfans i hele Europa, for at se en kamp i et helt andet miljø. Det forventes også, at en masse fodboldstjerner vil overvære kampen.

Ifølge AS har Perez en ambitiøs plan om at placere Ronaldo og Messi sammen i skyboxen, i hvad der beskrives som en gestus til de to ikoner.

Det er endnu uvist, hvorvidt den plan kommer til at holde stik, og på trods af, at medierne ofte forsøger at skabe et fjendebillede mellem de to, så har de flere gange mødtes i privat ærinde. Blandt andet har Ronaldo Jr mødt Messi.

Med det i mente, er der formentlig ikke det store at drøfte for de to spillere. Begge spillere vil være i stand til at overkampen, da Juventus spiller fredag aften mod Inter, mens Barcelona møder Espanyol om lørdagen.

Alvorlig knæskade: Barcelona-midt ude resten af sæsonen

Barcelonas brasilianske midtbanespiller, Rafinha, må undvære resten af sæsonen, efter en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i forbindelse med kampen mod Atlético Madrid den 24. november.

af: Emil Plovgaard

(Photo by Aitor Alcalde/Getty Images)

De spanske mestre bekræfter tirsdag, at Rafinha er ude på sidelinjen i seks måneder som følge af en knæskade. Det er ikke første gang i karrieren, at Rafinha bliver alvorligt skadet. To gange tidligere har han siddet ud med knæskader.

– Operationen blev foretaget af doktor Ramon Cugat under tilstedeværelse af klubbens lægelige stab. Han vil forventeligt være ude i seks måneder, oplyser FC Barcelona i en pressemeddelelse.

Som sagt er det ikke første gang, at Rafinhas karriere er blevet afbrudt af alvorlige skader. Ad to omgange i perioden fra 2015 til 2017 var han ude i længere tid.

Det er et stort slag for FC Barcelona, som befinder sig i en skadesmæssigt krise. I øjeblikket er også Samuel Umtiti, Luis Suárez, Jasper Cillessen, Sergi Roberto, Thomas Vermaelen, Arthur Melo og Sergi Samper alle ude med skader.

Real har tabt troen til to spillere: Nu går de efter en erfaren angriber

Los Blancos har for alvor mærket konsekvenser af, at Cristiano Ronaldo i sommer forlod den spanske hovedstad til fordel for den italienske provins.

CARDIFF, WALES – AUGUST 12: (L-R) Cristiano Ronaldo of Real Madrid celebrates with teammates James Rodriguez, Gareth Bale and Karim Benzema after scoring the opening goal during the UEFA Super Cup between Real Madrid and Sevilla FC at Cardiff City Stadium on August 12, 2014 in Cardiff, Wales. (Photo by Clive Mason/Getty Images)

af: Emil Plovgaard

Klubben har endnu ikke formået at erstatte den portugisiske stjernespiller. Det store ansvar blev overdraget til Karim Benzema og Gareth Bale, der dog i denne sæson endnu ikke har levet op til forventningerne.

Begge startede sæsonen ud i fin form, men efter et stykke tid, stod det klart, at duoen ikke fungerede uden Ronaldo ved deres side.

Og da de begge to også har døjet med skadesproblemer, er Real Madrid imidlertid løbet tør for spillere, der scorer rigeligt med mål.

Således har de i denne sæson blandt andet gået 465 minutter uden at score et eneste mål. Dette medførte, at Julen Lopetegui blev fyret efter blot én sejr i syv kampe.

Nu er Real Madrid ved at forberede sig på vinterens transfervindue, hvor man vil forkæle sig selv med en ny angriber. Det skriver det spanske medie, SPORT.

Florentino Perez ønsker angiveligt en erfaren angriber, der kan hjælpe Real Madrid igennem resten af sæsonen. Derefter skal der bruges en god portion penge på en angriber, der også kan blive en mand for fremtiden.

Her er de realistiske muligheder

De spanske medier spekulerer blandt andet i, om Real Madrid vil overveje Falcao som en mulighed. Den colombianske angriber er efter sigende utilfreds med situationen hos sin nuværende arbejdsgiver, Monaco, der roder rundt i bunden af den franske liga.

Zlatan Ibrahimovic nævnes også som en realistisk mulighed. Svenskeren gør sig i øjeblikket i MLS, hvor han tørner ud for Los Angeles Galaxy.

Sidste sommer blev klubben kædet sammen med Edinson Cavani, men uruguayaneren blev i Paris. De vender måske blikket mod den 31-årige angriber igen.

Der er dog også to andre transferemner i spil. Det drejer sig om Maxi Gomez og Borja Iglesias, der tørner ud for henholdsvis Celta Vigo og Espanyol.

Real Madrid ligger i øjeblikket på en skuffende sjetteplads i La Liga.

Real Madrid vil gøre alt for at stoppe krisen: Byder 200 millioner euro på ombejlet angriber

Real Madrids præsident, Florentino Perez, giver angiveligt grønt lys til at bruge hele budgettet på Mauro Icardi i januar.

af: Emil Plovgaard

(Photo by Claudio Villa – Inter/Inter via Getty Images)

De spanske giganter har fået en svær start på tilværelsen i denne sæson, men efter Julen Lopeteguis afsked tidligere på måneden, har der været optimisme at spore under den nye træner, Santiago Solari.

De har dog kun scoret 16 gange i 11 La Liga-kampe. Rivalerne fra FC Barcelona har scoret næsten dobbelt så mange mål. Det er dermed tydeligt at se, at Los Blancos mangler effektivitet oppe foran. Det skyldes i høj grad, at de ikke formåede at erstatte Cristiano Ronaldo til fulde.

Der kan dog være tale om en glædelig nyhed for de fleste Real Madrid-fans snarest. Marca skriver nemlig, at Perez har givet 200 millioner euro til handler i januar måned, og at de alle skal bruges på at lokke Icardi væk fra Nerazzurri.

LÆS OGSÅ: Journalist og bookmakerne enige: Ballon d’Or-prisen går til…

Med 116 mål i 194 optrædener for Inter har argentineren unægteligt etableret sig som en af de mest farlige angribere i Europa.

Den 25-årige argentiner kunne være en fantastisk løsning på Real Madrids offensive problemer. På længere sigt kan han være erstatningen for Karim Benzema.

Real Madrid ligger i øjeblikket på en skuffende 6. plads i La Liga. Der er spillet 11 runder og de har syv point op til FC Barcelona på førstepladsen.

LÆS OGSÅ: Det er ikke en joke: Granqvist kan være på vej til Manchester United

Thierry Henry: Der bør ikke være nogen tvivl – Ballon d’Or tilhører en franskmand

Den tidligere Arsenal-spiller og nuværende Monaco-træner, Thierry Henry, mener, at en Les Bleus-spiller bør vinde Ballon d’Or.

af: Emil Plovgaard

HULL, ENGLAND – AUGUST 13: Thierry Henry at the KC Stadium ahead of the Premier League match between Leicester City and Hull City at KC Stadium on August 13, 2016 in Hull, United Kingdom. (Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Ballon d’Or bør tilfalde en franskmand næste gang, den skal uddeles. Det mener i al fald Monacos træner, Thierry Henry. Han nævner Raphaël Varane, Kylian Mbappé og Antoine Griezmann som hans favoritter til at vinde guldbolden.

Real Madrids midtbanespiller, Luka Modric, er i øjeblikket favorit til at vinde Ballon d’Or, idet han besejrede både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i UEFAs ‘The Best’-uddeling.

Henry er af den overbevisning, at VM-triumfen mod Kroatien, gør, at en franskmand skal vinde Ballon d’Or.

LÆS OGSÅ: Juan Mata forlader Old Trafford: Skifter til Premier League-rivaler på en fri transfer

Han mener dog også, at Eden Hazard fra Chelsea bør være med i overvejelserne, når der skal kåres en vinder af guldbolden.

– Det er en skam, hvis det ikke er en franskmand, der vinder Ballon d’Or. Så skulle det da lige være Eden Hazard, fordi han var ekstraordinær ved VM, fortæller franskmanden ifølge Sky Sports News.

– Logisk set, er det dog en franskmand, der bør vinde Ballon d’Or. Hvorfor ikke Varane? Han vandt både Champions League og VM, og har vist stærke præstationer på banen.

Der er slet ikke nogen tvivl hos Thierry Henry. Frankrig råder over så mange gode spillere, at der ikke er nogen udvej for FIFA. VM-præstationerne denne sommer bør belønnes.

– Derudover råder vi også over spillere som Kylian Mbappé og Antoine Griezmann. Jeg kan dog nævne mange flere spillere.

LÆS OGSÅ: Everton-træner roser Chelsea-spiller: Han er den bedste i verden

Medie: Derfor er Bale blevet hos Madrid

Real Madrid har indtil videre formået at holde på Gareth Bale på trods af interesse fra Manchester United. Ifølge spanske medier er det lykkedes, fordi klubben har fortalt ham, at han skal erstatte Ronaldo, der tidligere på sommeren skiftede til Juventus.

KIEV, UKRAINE – MAY 26: Gareth Bale of Real Madrid CF leaves the pitch following his side victory in the UEFA Champions League final between Real Madrid and Liverpool on May 26, 2018 in Kiev, Ukraine. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Real Madrid-profilen, Gareth Bale, blev kædet kraftigt sammen med et skifte til Manchester United, som havde set sig lune på den 29-årige waliser.

Den walisiske landsholdsspiller så ud til at skulle forlade Bernabeu denne sommer, efter han i sidste sæson kæmpede for at få spilletid under den daværende træner, Zinedine Zidane.

Siden dengang er Julen Lopetegui kommet til som Zidanes efterfølger, og han skal sørge for, at klubben får sit fjerde Champions League-trofæ på stribe.

LÆS OGSÅ: Medie: Pjanic bliver hos Juventus – har afslået fire storklubber

I løbet af sommeren mistede man også Cristiano Ronaldo til Juventus. Et skifte, der besværliggjorde Manchester Uniteds jagt på Bale.

Og nu løfter det spanske medie, Marca, sløret for, hvorfor Bale stadig er at finde hos Real. Ifølge avisen, blev waliseren nemlig fortalt, at han skulle være Ronaldos efterfølger, og det slukkede enhver drøm om at fuldføre et skifte hos Manchester United.

I weekenden blev Bale da også rost af den nye træner, Lopetegui.

LÆS OGSÅ: Endnu en skade: Manchester City ramt af sort uheld

– Jeg synes godt om holdets præstation, og Bale havde en virkelig god kamp. Han tilbyder et hav af forskellige kvaliteter, ligesom alle vores andre spillere.

– Vi må fortsætte med at lægge på, holdet kommer altid forud for individualismen, og det gælder også for Bale.

LÆS OGSÅ: Kan blive den dyreste teenager i Danmarkshistorien: Se kontrakten her

Officielt: Inter henter kroatisk VM-helt

Den italienske Serie A-klub har hentet den kroatiske VM-helt og højre back, Sime Vrsaljko, hos Atlético Madrid. Dermed lukker man hullet, som der har været på den position.

MADRID, SPAIN – APRIL 15: Antoine Greizmann of Atletico de Madrid celebrates with Sime Vrsaljko (left) and Angel Correa after scoring his teamÕs second goal during the La Liga match between Atletico Madrid and Levante at Wanda Metropolitano stadium on April 15, 2018 in Madrid, Spain. (Photo by Denis Doyle/Getty Images)

Tidligere på ugen kunne en del medier berette om, at en aftale mellem Atlético Madrid og Inter Milan var lige oppe over. Og nu er det så officielt.

Sime Vrsaljko skifter pr. dags dato fra den spanske hovedstad til den italienske “provins”. Det meddeler den sælgende klub, Atlético Madrid, på sin egen hjemmeside.

Kroaten mangler blot at gennemføre et lægetjek, så er skiftet til Inter en realitet.

Fra Atlético til Inter: En lejeaftale, som kan gøres permanent

Der er tale om en lejeaftale, men der er inkluderet en købsoption i kontrakten, såfremt Inter har ønske om at gøre den permanent. Selv skriver Atlético ikke om et egentligt beløb, men ifølge Sky Sports er beløbet i størrelsesordenen 120-130 millioner kroner.

Det vil sige, at Inter i alt skal af med 180 millioner kroner for den kroatiske VM-helt, idet man for lejeaftalen alene har betalt 50 millioner kroner.

La Liga-klubben har allerede fundet en erstatning for Vrsaljko. Ind er i stedet kommet den 26-årige colombianer fra PSV, Santiago Arias. Han binder sig til klubben for de kommende fem år.

Malcom afslører: Derfor afslog jeg Roma

AF: EMIL PLOVGAARD

Brasilianske Malcom blev for nylig præsenteret af den catalanske klubs præsident, Josep Bartomeu, i forbindelse med lanceringen af en ny trøje i den amerikanske by, Portland.

HAMILTON, NEW ZEALAND – JUNE 14: Jean of Brazil celebrates with Malcom of Brazil after winning the FIFA U-20 World Cup New Zealand 2015 quarter final match between Brazil and Portugal held at Waikato Stadium on June 14, 2015 in Hamilton, New Zealand. (Photo by Hannah Peters/Getty Images)

En af de mest kontroversielle transfersagaer denne sommer har haft Malcom som hovedperson. Den tidligere Bordeaux-kant afviste Roma i sidste minut, og valgte i stedet at skifte til FC Barcelona. Det skabte stor vrede hos fans af Giallorossi.

I går afslørede han, hvorfor han valgte at skrive under med Los Blaugranas. Da klubbens første gang viste interesse for ham, var der ingen tvivl om, hvor han ville fortsætte sin karriere.

– Jeg forblev rolig. Mine agenter tog sig af det hele. Jeg så dette som min eneste chance for at spille for Barcelona. Her får jeg lov til at spille med nogle af verdens bedste fodboldspillere, fortæller han til den spanske sportsavis, Marca.

Den brasilianske kantspiller håber på at kunne starte inde første gang for Barcelona i kampen mod Tottenham ved International Champions Cup i USA natten til søndag.

– Jeg er klar til at spille. Træneren skal beslutte, om han vil give mig minutter eller ej, men som det er nu, er jeg til rådighed, tilføjede Malcom.

Messi er en legende

Før pressekonferencen nåede sin afslutning, roste den nye spiller hos FC Barcelona en af klubbens største stjerner, Lionel Messi.

– Messi er en legende. Den bedste fodboldspiller i verdenen. Det bliver en fantastisk oplevelse at spille ved siden af ham. Jeg ser virkelig frem til at lære alt, hvad jeg kan af den bedste spiller i historien, afsluttede den brasilianske vidunderdreng.

Barcelona lejer kæmpeflop ud: Tyrkere står klar med kontrakt

Douglas kan meget vel være den første spiller på Barcelonas førstehold til at forlade klubben denne sommer. I følge den spanske sportsavis, SPORT, er catalanerne nemlig tæt på at nå til enighed med tyrkiske Sivasspor om en aftale for backen.

BARCELONA, SPAIN – MARCH 15: Neymar of FC Barcelona shares a joke with his teamamte Douglas during a training session ahead of their UEFA Champions Leage round of 16 second leg match against Arsenal FC at Ciutat Esportiva on March 15, 2016 in Barcelona, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Barcelona og Sivasspor fra Tyrkiet forhandler i disse dage om en lejeaftale for den brasilianske back, Douglas, som har haft småt med succes hos catalanerne.

Aftalen betyder, at Douglas vil tilbringe næste sæson på udlån hos tyrkerne. Ved slutningen af lejeaftalen, vil hans kontrakt på Camp Nou være udløbet.

SPORT kunne i begyndelsen af juli måned melde, at Sivasspor var interesserede i Douglas. På det tidspunkt, afslog Barcelona tilbuddet fra franske Nantes.

Nantes ville betale 50% – Sivasspor betaler næsten hele lønnen

Den franske klub ville nemlig kun betale halvdelen af Douglas’ løn, mens Sivasspor er villige til at betale næsten fuld løn i de 12 måneder, lejekontrakten varer.

Douglas blev kædet sammen med et skifte til Espanyol tidligere på sommeren, men Barcelonas ærkerivaler benægtede enhver form for interesse.

Douglas får glæde af den tidligere Real Madrid-stjerne Robinho hos den tyrkiske klub. Den brasilianske back har trænet sammen med resten af førsteholdstruppen hos FC Barcelona i denne uge.

Medie: FC Barcelona skriver kontrakt med 19-årig back

FC Barcelona arbejder i disse dage på en aftale til den 19-årige back Moussa Wague. Det skriver den spanske sportsavis, El Mundo Deportivo. Til daglig spiller han for belgiske Eupen. Ligeledes har han repræsenteret Senegals landshold på A-niveau.

Moussa Wague står her med ryggen til i nummer 22. Billedet er fra Senegals kamp mod Japan i gruppespillet ved VM 2018. Foto: Matthias Hangst/Getty Images

Den 19-årige senegaleser optrådte for sit landshold ved denne sommers VM-slutrunde i Rusland, og fandt faktisk vej til netmaskerne i 2-2-kampen mod Japan i gruppespillet.

El Mundo Deportivo melder også, at Barcelona gerne vil skubbe Sergi Roberto op på en position som central midtbanespiller, og ser dermed Wague som en potentiel udfordrer til Nelson Semedo på højre backen.

Den catalanske klubs sportsdirektør, Eric Abidal, arbejder sammen med Pep Segura, som er teknisk chef i klubben, om at bringe den senegalesiske back til Camp Nou denne sommer.

Først FC Barcelona B, så (måske) A?

Wague skiftede til den belgiske klub Eupen i sidste sæson fra Aspire Academy i Qatar. I alt har han optrådt 52 gange, for både klub og landshold.

Det spanske medie melder i øvrigt også, at Wague i første omgang skal spille på Barcas B-hold, før han kan kæmpe med om pladserne på førsteholdet.

De er gået i stå: Fire spillere, som bør forlade Barcelona nu

FC Barcelona er uden tvivl en af de største fodboldklubber i verden, og derfor forbindes et skifte til Camp Nou som noget helt magisk for mange spillere.

Men det er ikke tilfældet for alle spillere. Der er mange spillere, som har haft problemer med at skabe en betydelig rolle hos den prestigefyldte klub af mange årsager.

La Blaugrana er en ganske særlig klub, og det er ikke enhver spiller, som passer ind i selskabet. Klubben har dens egne filosofier, værdier, principper og arbejdsmetoder.

På grund af det voldsomt gode ry, er der naturligvis mange spillere, som gerne vil til Camp Nou, og det skaber hård konkurrence på alle positioner.

Spilletid er alfa og omega for en fodboldspiller – og derfor bør denne altid vælge en klub, hvor han eller hun er garanteret spilletid.

På baggrund af den ræsonnement, har vi fundet frem til fire spillere hos FC Barcelona, som bør forlade klubben, hvis ikke deres udvikling skal ebbe ud i sandet.

#4 – Yerry Mina

Foto: Alex Caparros/Getty Images

Yerry Mina vil gå ind til 2018/19-sæsonen som en vaskeægte helt i hans hjemland, Colombia, efter et VM, hvor han scorede tre mål på tre kampe. Efter at have tilbragt den første kamp mod Japan på bænken – en kamp, Colombia i øvrigt tabte 2-1 – gjorde Mina comeback på fremragende vis. Han scorede tre mål i de resterende tre kampe, og det gjorde ham til den mest scorende forsvarsspiller ved en enkelt VM-slutrunde.

Hos Barcelona, bliver den 23-årige colombianer nok ikke tildelt de store muligheder, efter indkøbt af Clément Lenglet, som har øget konkurrencen i midterforsvaret. Mina var allerede degraderet til tredjevalg hos La Blaugrana, og dette har forringet hans muligheder for succes i klubben.

Det lader til, at colombianeren ville få mere ud af at finde en anden klub end FC Barcelona. Efter sigende meldes Everton interesserede i den tidligere Palmeiras-stjerne.

#3 – Jasper Cillessen

(Photo by Christopher Lee/Getty Images)

Set i bagklogskabens klare lys, så var det en stor fejltagelse af Jasper Cillessen, da han i 2016 takkede ja til FC Barcelona. Den nu 29-årige målmand valgte dengang at forlade hans sikre position hos Ajax. Her var han førstevalg, og han skiftede til en noget mere usikker tilværelse på Camp Nou.

Beslutningen om at tage en risiko, kom dog til at ramme Cillessen hårdt. Der blev i stedet satset på Marc-André ter Stegen, som fik det grønne lys efter Claudio Bravos farvel med klubben.

I løbet af hans ophold i Catalonien har hollænderen optrådt 21 gange på førsteholdet, heriblandt to kampe i La Liga.

Der er ingen tvivl om, at Cillessen må væk, hvis han ønsker fast spilletid. Liverpool ville være et godt bud på en fremtidig destination.