Real Madrids superstjerne, Cristiano Ronaldo, har lokket mange fans til i tidernes løb. Især de yngre tilskuere betages af den portugisiske verdensstjerne, der gang på gang eleganterer på den store, internationale fodboldscene.

(Photo by VI Images via Getty Images)

Det er derfor ingen overraskelse, at et par af disse yngre fans også har øvet sig i jubelscener i forbindelse med portugiserens utallige mål.

Den portugisiske fandt vej til netmaskerne to gange tirsdag aften, hvor han i øvrigt opnåede utrolige 411 mål i 400 kampe for Los Blancos, da Borussia Dortmund måtte se sig besejret med 3-1 hjemme på Westfalenstadion. Det var de to klubbers anden kamp i Champions League-gruppespillet.

Gareth Bale åbnede ballet for de forsvarende vindere af turneringen, mens Ronaldo fordoblede føringen undervejs i anden halvleg. Pierre-Emerick Aubameyang fik reduceret for værterne, og gjorde nogle af Madrid-tilhængerne nervøse.

Men Ronaldo lynede igen, og med sit andet mål i kampen, blot 11 minutter fra den ordinære tids rindede ud, lukkede og slukkede han i den tyske by.

I vanlig Ronaldo-stil valgte han at løbe ned i hjørnet af banen, med sin berømte ‘siii’ jubelscene. Og han var ikke den eneste, der leverede noget af en jubelscene denne tirsdag aften i Dortmund.

En lille pige blev fanget midt i tilskuernes rus, og her kunne man se, hvordan den lille pige bestemt ikke havde glemt, hvordan hendes idol vælger at fejre et mål.

Se videoen nedenfor.

Det er godt nok sødt.

Madrid har imidlertid ikke haft så søde modstandere i La Liga denne sæson, hvor det ikke er blevet til mange point. Hele syv point er man bagud til FC Barcelona. Skidt. Men til gengæld kan Madridistas glæde sig over, at Ronaldo nu har overstået sine fem karantænedage, og derfor ser den spanske kongeklub unægtelig meget stærkere ud.