Det lignede i lang tid, at Manchester United ville hente Pedro fra Barcelona, men nu lader det til, at han skifter til rivalerne fra Chelsea i stedet. Pedro er angiveligt blevet overtalt af blandt andet Cesc Fabregas, hvor også spekulationer lyder på at den utilfredse Manchester United målmand, Victor Valdes har advaret Pedro om et skifte til Manchester United.

Læs også: Valencia stjerne øjner City-skifte

Derved er Manchester United nødsaget til at finde andre alternativer til kanten. Skysports skriver, at Van Gaal har forsøgt at hente Southamptons store profil Saido Mane til klubben, men Southampton har afvist buddet og givet klart udtryk for, at deres 23-årige stjerne ikke er til salg.

Mane med rekord hat-trick

Senegaleseren var en af de helt store overraskelser i Premier League sidste sæson, hvor han formåede at score 10 mål i ligaen. Saido Mane var desuden også ophavsmand til et rekord hat-trick i sidste sæson, da han scorede 3 mål mod Aston Villa på bare 2 minutter og 56 sekunder.

Mane kom til klubben fra Red Bull Salzburg for knap 125 millioner kroner.

Læs også: Eksklusivt: Alle 3 Adidas nye fodboldvideoer