Det lykkedes Manchester United at komme tilbage fra et faretruende 2-0-nederlag mod Alexander Sørloths Crystal Palace mandag aften. Men det lykkedes De Røde Djævle at overvinde holdet fra Croydon. Således tog de hjem til Manchester med alle tre point i bagagen takket være en 3-2-sejr.

af: Emil Plovgaard

Det lunede godt for Manchester United på en iskold martsdag. Tre point ude mod Crystal Palace på Selhurst Park gør godt i topstriden. De tre point placerer holdet på en andenplads, to point foran de nærmeste forfølgere, de evige ærkerivaler fra Liverpool.

LÆS OGSÅ: Italien i stor sorg: Fiorentinas anfører er fundet død

De er dog stadig hele 16 point efter Manchester City, som nok løber med mesterskabet i Premier League i denne sæson. Intet er dog definitivt endnu, men så store mirakler er alligevel svære at tro på. Dertil er City-mandskabet simpelthen for sublime i denne omgang.

Det er dog ikke alle spillere, som høster roser efter comebacket i Croydon mandag aften, hvor det i sidste ende lykkedes De Røde Djævle at komme hjem med fuld gevinst.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub

Paul Pogba modtager massiv kritik – Alexis ligeså

En af de spillere er den franske landsholdsspiller, Paul Pogba. Blandt andet var den tidligere Manchester United-spiller, Gary Neville, ude med stor kritik af franskmanden.

– Det er som om alt, han gør er for en Instagram- eller YouTube-video. Det er som om det ikke er seriøst for ham. Det er ikke svært at forstå, hvorfor José Mourinho har udeladt ham de seneste par uger, sagde englænderen på åben skærm mandag aften.

Også Alexis Sánchez får modvind med på vejen. Han har ikke ramt sit vanlige niveau i sin første tid for Manchester United, mener de fleste brugere på det sociale medie, Twitter. Brian Laudrup var blandt andet ude med kritik af chileneren i nedtakten til kampen.

LÆS OGSÅ: Dortmund-stjerne har 12 måneder tilbage af sin kontrakt: Nu står Liverpool klar med et tilbud, som ingen andre kan matche