I Spaniens landskamp mod Ukraine i denne weekend, spillede målmanden David De Gea eminent godt og reddede holdet fra et pinligt nederlag, selvom pladsen til EM næste sommer allerede var i hus.
Når der er pause for klubfodbold er det som regel, fordi der skal afvikles landskampe. Dette var tilfældet i denne weekend, hvor alle verdens landshold spillede mod hinanden. De europæiske lande dystede indbyrdes mod hinanden for at komme med til EM-slutrunden i Frankrig til næste sommer. Nogle lande var allerede sikret en plads i den prestigefyldte turnering, mens andre måtte kæmpe med næb og klør for at holde fast i EM-håbet.
Læs også: Olsens eneste lyspunkt
Et af de hold, der kunne tage den med ro og derfor ikke skulle ud og kæmpe for noget var Spanien. De mødte Ukraine, der havde alt at spille for. En sejr til dem og et nederlag til Slovakiet ville nemlig sende dem direkte til Frankrig. Der var altså lagt op til en kamp, der nemt kunne tippe til Ukraines fordel, idet Spanien ikke havde noget at spille for.
De Gea trådte i karakter
Spaniens målmand David De Gea ville det dog anderledes og han tog ikke let på kampen, selvom den i realiteten var ubetydelig. Manchester United-målmanden leverede nemlig fantastisk målmandsspil og hvis man kan snakke om Man of the Match, er det nok den 24-årige målmand.
Læs også: Spillerne der trodsede Jose Mourinho – her er de nu
De Gea har siden ankomsten til Old Trafford i 2011, udviklet sig til en af verdens bedste målmænd og i takt med, at Iker Casillas’ niveau er faldende, snakker de fleste om, at duellen om titlen som verdens bedste målmand, står mellem De Gea og den tyske landholdsmålmand Manuel Neuer.
Redningerne nedenfor taler bestemt ikke mod De Gea…
https://twitter.com/6SecondFutbol/status/653654462742011904?ref_src=twsrc%5Etfw
Hvad synes du? Er De Gea verdens bedste?