Lige nu er U21-EM ved at være færdigspillet. Der er kun to kampe tilbage og det er finalen og kampen om tredjepladsen. Portugals U21-landshold er lige nu i finalen, hvor de tirsdags møder Sverige i kampen om, hvem der er Europas bedste hold. Når man som U21-hold kvalificerer sig til semifinalen ved en slutrunde, giver det automatisk adgang til en plads ved næste OL. Når der afvikles fodbold-OL, er det kun for U21-hold, men landene har mulighed for at tage tre ældre spillere med, hvis det er det de ønsker. Nu er verdens bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, i spil, til at blive en af disse tre spillere for Portugal, når der næste gang afholdes OL i 2016.

Læs også: De dyreste fodboldmålmænd i historien

Ronaldo har aldrig vundet noget med landsholdet

Cristiano Ronaldo har vundet alt, hvad der kan vindes af individuelle titler og pokaler på klubplan. Det eneste portugiseren mangler for at fuldende, det i forvejen vanvittige CV, er, en international titel med Portugal. EM-sølv i 2004, er det tætteste angriberen har været på dette.

Portugal Football Association (FPF) præsidenten, Fernando Gomes siger, at planlægningen af OL 2016 stadig er i de tidlige stadier, men indrømmer, at Ronaldo kunne optræde ved legene om godt et år.

“Det er en mulighed,” fortalte Gomes til Globo Esporte, da han blev spurgt om Real Madrid-stjernen ville blive involveret i OL.

“Vi kan tage tre spillere med over 23 år. Ronaldo er en af vores muligheder, men vi har ikke tænkt så meget på det endnu.”

De Olympiske lege finder sted i sommeren 2016 i Rio de Janeiro, i Brasilien. Her deltager i alt 16 fodboldhold, hvor fire af dem er europæiske. Udover Portugal deltager de andre fire semifinalister ved dette U21-EM også, og det er Sverige, Tyskland og Danmark.

Læs også: FC Barcelona jagter den næste Xavi: Hvem kan mon overtage for legenden?

På næste side nedenfor kan du finde Ronaldo Gadgets, bøger, covers og meget mere fra vores partnere. Bare brug pile tasterne nedenfor.