Arsene Wenger og Arsenal har fået en særdeles blandet start på sæsonen. Først leverede man noget af et comeback hjemme mod Leicester i en kamp, som Arsenal vandt med 4-3, og i dag, lørdag, blev det så til et knebent 1-0 nederlag ude mod Stoke på Bet365 Stadium.
af: Emil Plovgaard
De tre point efter de første to kampe er en noget blandet præstation. Den 32-mand store trup skal dog barberes væsentlig ned, såfremt Arsene Wenger atter retter blikket mod det aktive transfervindue.
Han har nemlig ingen planer om at købe, før han har solgt nogle af de 32 førsteholdsspiller, han i øjeblikket har til rådighed. Det skriver Rob Dorsett, som er ekspert på den britiske sportskanalen, Sky Sports.
Wenger says #afc will not make any more signings in this window until they are able to sell some players. Says squad is "unmanageably" big.
— Rob Dorsett (@RobDorsettSky) August 19, 2017
LÆS OGSÅ: Chokerende: Derfor var Paulinho tæt på at stoppe karrieren
Wenger, som har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2019, har været i klubben siden han ankom i 1995 fra franske Monaco.
Siden er det blevet til adskillige år med Premier League-fodbold for franskmanden, men fansenes kritik er dog vokset støt stigende de seneste par år, og der efterlyses handling fra bestyrelsen.
De to indkøb, Sead Kolasinac og Alexandre Lacazette, har dog været nogle af lysglimtene indtil videre i denne foreløbige sæson. Kolasinac blev hentet på en fri transfer, mens Arsene Wenger måtte slippe 53 millioner euro for Lacazette.
For første gang siden 1995-96 sæsonen sluttede Arsenal i sidste sæson uden for top fire, og det har især Arsene Wenger måtte lægge ører for. I denne sæson ligger London-klubben i øjeblikket placeret på en 11. plads, men sæsonen er heller ikke for alvor kommet i gang endnu.