Patrice Evra er i øjeblikket ledig på markedet, efter han blev fyret af Marseille i efteråret for at have sparket en fan. David Moyes kender Evra fra deres fælles tid i Manchester United, da den nuværende West Ham-træner sad på bænken på Old Trafford i 2013/14-sæsonen. Evra spillede over 300 kampe for Manchester United, før han drog videre til Juventus.
West Ham er i øjeblikket lune på den tidligere Manchester United-stjerne, Patrice Evra, der er ledig på transfermarkedet.
Den 36-årige franske back kan godt spille i Premier League på trods af UEFAs straf, efter et spark mod en Marseille-fan i oktober måned.
Læs også: Ronaldo eller Messi: Hvem frygter Thiago Silva mest?
Episoden gjorde, at han blev fyret i den franske klub, men han har holdt sin form ved lige siden da.
Evra besøgte West Hams træningsanlæg i tirsdags. Derfor kunne det godt tyde på, at en aftale er ved at være oppe over.
Som et resultat af ”sparke-seancen” valgte UEFA at tildele den franske back en udelukkelse fra al europæisk fodbold indtil slutningen af juni. Derudover modtog han også en bøde på godt og vel 75.000 kroner.
Det var optøjer med en række tilskuer forud for en kamp mod Vitoria Guimaeraes i Portugal, der fik ham udelukket fra fodboldens verden.
Læs også: Chok: Chelsea vil erstatte Courtois med denne aldrende målmand
Over 300 kampe for De Røde Djævle
Evra spillede over 300 kampe for Manchester United, før han skiftede fra klubben efter 2013/14-sæsonen. Det var samtidig den ene sæson, han spillede under David Moyes.
Han vandt Premier League-titlen fem gange på Old Trafford såvel som et enkelt Champions League-trofæ, før han forlod England til fordel for de italienske giganter, Juventus. I Torino vant Evra Serie A to gange og Coppa Italia-titler.
Tilbage i december måned fortalte kilder tæt på spilleren ellers, at et skifte tilbage til England var udelukket. Der gik i stedet meldinger på et skifte til tyrkiske Galatasaray.
Læs også: Vidunderdreng: Manchester United i forhandlinger med 18-årig Ajax-stjerne