Manchester City har solgt midtbanespilleren Fernando til den tyrkiske storklub Galatasaray. Flere medier skriver, at der gives i omegnen af £4,75 millioner, svarende til omkring 40 millioner danske kroner.
Brasilianeren som i 2014 skiftede til Manchester City fra Porto for angiveligt omkring 110 millioner kroner, optrådte flere end 100 gange for klubben i de tre sæsoner på Etihad med fire mål til følge.
Den 30-årige Fernando følte, at han havde begrænsede muligheder under Pep Guardiola i sidste sæson, og ofte blev landsmanden Fernandinho valgt over ham i startopstillingen.
– Det har været en fornøjelse at spille for Manchester City. Jeg har nydt udfordringen. Det har været stort at spille for et tophold i verdens måske nok hårdeste liga.
LÆS OGSÅ: Superliga-klub: Vi har brugt alle vores penge
– Succesen i ligacuppen var et højdepunkt for mig, og noget jeg aldrig vil glemme, siger Fernando.
Director of Football i Manchester City, Txiki Begiristain tilføjer:
– Fernando har været en fantastisk ambassadør for City. Han er dedikeret til sit arbejde og utrolig professionel. Derudover er han en spiller, som har betydet meget for holdet i hans tid her.
Jeg er sikker på, han vil fortsætte med at bevise hans færdigheder de næste år, siger Begiristain.