VM er færdig og vinderen blev Frankrig. Nu er det tid til at vurdere og diskutere de forskellige nationernes præstationer og det er der kommet denne artikel ud af. XI af VM-slutrundens hold. Opstillingen er 3-4-3. God fornøjelse.
Målmand: Jordan Pickford – England
Det er vildt at tænke på, at mange før VM begyndte, undrede sig over, hvorfor Jordan Pickford var blevet Englands førstevalg. Man forstod ikke hvad der var gået gennem træner Gareth Southgates hoved, men beslutningen har altså vist sig at være en af de bedste. Everton-keeperen blev valgt foran målmænd som Joe Hart og Jack Butland og han har i sandhed bevist hvorfor.
Han stod en fantastisk kamp mod Colombia og i Sverige-kampen var han alene manden, der holdte briterne inde i kampen om VM-guldet. I kampen mod Kroaten og Belgien var han også toneangivende.
Midterforsvarer: Raphael Varane – Frankrig
Den franske midterforsvarer har nu udviklet sig til en af verdens bedste – og det beviste han gennem turneringen. Sammen med Umtiti har han beholdt en god defensiv for Frankrig, der til sidst sikrede dem VM-pokalen. Siden skiftet til Real Madrid i 2011 som teenager har han udviklet sig enormt. Der skal gå meget galt, hvis ikke han inden for et par år betragtes som verdens bedste midterforsvarer.
I kvartfinalen under VM scorede han en vigtigt mål på hoved mod Uruguay og var derfor kampafgørende på mere end en måde. Både defensivt og offensivt.
Midterforsvarer: Domagoj Vida – Kroatien
Vidas bedste og største øjeblik i turneringen må nok have været, da han i den forlængede spilletid i kvartfinalen mod Rusland scorede til 2-2 og dermed tvang kampen ud i en afgørelse på straffespark. Udover dette mål har Vida ellers ikke scoret. Men det har heller ikke været hans opgave. Han har derimod taget sig af de defensive pligter og det har han gjort så godt, at han er endt på turneringens hold. Foran en spiller som Dejan Lovren, der til daglig spiller i den engelske Premier League for Liverpool.
Gennem turneringen har Vida været Kroatiens oprydder. Han har altid bakket sine kammerater op på banen og været sikkerheden selv, når bolden har skullet cleares væk fra feltet. Han er konsekvent og tager ingen chancer. Vida er 29 år og spiller til daglig for Besiktas – men måske en større europæisk klub kunne bruge en spiller af hans kaliber. Transfervinduet er stadig åbent.
Midterforsvarer: Diego Godin – Uruguay
Den sidste forsvarspiller på XI er Uruguays anfører Diego Godin. Den 31-årige professionelle fodboldspiller var en fryd for øjet, når han var i kamp for det sydamerikanske hold. Han var en af hovedårsagerne til at nationen Uruguay kom helt til kvartfinalen. Det var nemlig solidt defensiv arbejde. Både på klubholdet Atletico Madrid og på landsholdet er Godin en spiller, der går forrest og tager han ansvar. Begge steder styrer han forsvaret og sin medspillere med hård hånd.
Han råber, skælder ud, roser og vejleder sine holdkammerater – og han bliver simpelthen bare ved med det, så lang tid han spiller fodbold. Imponerede præstation endnu en gang for Godin.
Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side