Den 23-årige tyske Liverpool-midtbanespiller Emre Can rygtes fortsat væk fra den engelske klub, og mod den italienske storklub Juventus. Det forventes Juventus fortsat vil forsøge at sikre sig Emre Can i løbet af januar.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Independent skriver at Serie A-storklubben Juventus, endnu engang kigger mod Premier League. Juventus har fortsat stor interesse i at sikre sig Liverpool-midtbanespilleren Emre Can.

(Photo by Andrew Powell/Liverpool FC via Getty Images)

Den 23-årige tyske midtbanespiller har i en længere periode været rygtet mod Juventus. Det har tidligere været forventet, at Juventus ville byde på Emre Can igen når transfervinduet i januar åbner op.

Der meldes intet om hvad den tyske midtbanespiller formentlig kan komme til at koste, men det forventes ikke at blive billigt. Emre Can er nemlig efterhånden blevet en af de vigtigere spillere for Liverpool, på midtbanen.

Dog melder det engelske medie samtidig at Emre Can ligner en glad mand, og derfor forventes det ikke at Can har den store interesse i at forlade Liverpool. Derfor vil det formentlig kræve en del flere penge, at hente tyskeren væk fra den engelske storklub.

Den unge tysker med meget erfaring

Den unge tyske midtbanespiller har ret meget erfaring, selvom han blot er 23 år gammel. I perioden 2011 til 2012 befandt Emre Can sig hos Bayern Münchens andethold. Det blev derefter til en enkelt sæson hos Bayern Münchens førstehold i perioden 2012 til 2013.

Det blev dog blot til fire kampe i den sæson, og derfor drog Emre Can videre til Bayer Leverkusen. Emre Can spillede så for Bayer Leverkusen i perioden 2013 til 2014 hvor det så blev til 29 kampe.

I 2014 valgte den tyske midtbanespiller Emre Can så at skifte til Premier League-storklubben Liverpool. Det er siden 2014 blevet til omkring 94 kampe for den engelske storklub, og Emre Can er efterhånden blevet en solid spiller for Liverpool.

Emre Can har også fået spilletid på mere eller mindre alle de tyske ungdomshold. I 2015 fik 23-årige Emre Can så hans debut for det tyske A-landshold, og siden da er det blevet til 16 A-landskampe for Emre Can.

Læs også: Conte: Denne spiller er helt fantastisk