Den unge franske angriber i Manchester United, Anthony Martial, har op til weekendens storkamp ude mod byrivalerne fra City i Premier League talt med Sky Sports. Franskmanden elsker den fysisk krævende fodboldstil i Premier League og ønsker at spille her mange år frem.
Med syv mål hver, er Anthony Martial og Wayne Rooney inden weekendens spillerunde i Premier League, delte topscorere i United. Og den 20-årige Martial med en fortid i franske Monaco AS, elsker den engelske liga:
”Premier League er mere fysisk krævende end Ligue 1. Jeg elsker engelsk fodbold. Det er efter min mening den bedste i verden og jeg håber at kunne spille her i mange år fremover”
Alle fodboldspillere ønsker at sætte fødderne på engelsk stadiongræs, ifølge Martial:
”Det er sandt at atmosfæren her er noget anderledes fra den i Frankrig. Folk lever og ånder fodbold her, og det er det jeg kan lide. Enhver fodboldspiller ønsker at prøve at spille i Premier League. I Frankrig er det enkelt at forudsige hvilket hold der vil vinde kampen, hvorimod du i England har det svært, uanset hvor du spiller”
Martial kommenterede herefter kort sin rolle på banen:
”Jeg er først og fremmest en angriber. Men hvilken position jeg spiller er underordnet. Når jeg er på banen fokuserer jeg blot på at hjælpe holdet, det er alt, og når jeg scorer er jeg glad.”
Martial og resten af United-holdet møder søndag eftermiddag Manchester City i Premier League. Kampen spilles kl. 17.00 og kan ses på TV3 Sport 2.