Trods sidste uges sejr i El Clásico står Real Madrid-træner, Zinedine Zidane, over for en personligt krævende tid. Særligt resultatet i tirsdagens returkamp i Champions League mod Wolfsburg kan få afgørende indflydelse på Zidanes videre trænerkarriere.

 

MADRID, SPAIN - APRIL 08:  Head coach Zinedine Zidane of Real Madrid attends a press conference at Valdebebas training ground on April 8, 2016 in Madrid, Spain.  (Photo by Angel Martinez/Real Madrid via Getty Images)

MADRID, SPAIN – APRIL 08: Head coach Zinedine Zidane of Real Madrid attends a press conference at Valdebebas training ground on April 8, 2016 in Madrid, Spain. (Photo by Angel Martinez/Real Madrid via Getty Images)

På et pressemøde inden lørdagens opgør hjemme mod Eibar udtalte franskmanden sig om sin og holdets situation. Real Madrid møder denne lørdag Eibar og på tirsdag Wolfsburg i Champions League-kvartfinalen. Tirsdag skal de forsøge at vende et 2-0 nederlag til deres fordel.

”Vi kender ansvaret i denne klub. Men jeg hænger mig ikke op i det. På tirsdag spiller vi for sæsonen. Det er vi klar over”

Zidane ønsker at spare flere nøglespillere, inden tyskerne kommer på besøg:

”Cristiano vil spille. Men der vil komme rotationer, så vi kan vinde kampen [mod Eibar]. Tirsdagens kamp vil blive en anden.”

Zidane: “Fortryder intet”

Efter onsdagens indsats i Tyskland har flere medier kritiseret at Zidane havde valgt at gøre brug af Danilo. Men Zidane mener det er forkert at skubbe et holdtab hen på én spiller:

”Jeg fortryder ikke [at Danilo spillede mod Wolfsburg]. Jeg påtager mig ansvaret og jeg mener ikke han spillede så dårligt som mange siger. Hele holdet spillede dårligt. Det er nemt at udpege en eller to, men det bryder jeg mig ikke om.”

”Lige nu fokuserer jeg kun på resten af sæsonen og jeg vil tage mit ansvar. I slutningen af sæsonen vil vi se hvad der sker, men lige nu er jeg helt rolig.”

På samme tid sidste år udtrykte Carlo Ancelotti sig på en lignende måde, men blev afskediget kort efter. Rafa Benitez har efterfølgende forladt klubben og nu, blot tre måneder inde i rollen som Real Madrid-træner, har Zidane en skæbneafgørende kamp foran sig, for ikke at blive tredje Madrid-træner der ryger på godt et år.  

 

Se også hvilken Chelsea-profil som har Schmeichel med på sæsonens hold i Premier League