Vi fortsætter vores serie af trænerprofiler, med en af de mest prominente og erfarne trænere i Premier League, nemlig Arsene Wenger. Han er en af de mest erfarne trænere i verden og han har et hav af store titler på cv’et. Wenger har været træner for Arsenal i Premier League siden 1996. Han har altid været en mand, der har trukket mange store overskrifter, bl.a. for forskellige kontroversielle udtalelser og svigende resultater. Arsene Wenger har en helt unik spillestil, som har fået sit helt eget navn i England, nemlig det såkaldte ”Wenger Ball.” Wenger var manden, der introducerede England til en spillestil, der fokusere meget på en stærk offensiv og meget boldbesiddelse.

MiniBio

Arsene Wenger er 65 år gammel og han er født og opvokset i den franske by, Strasbourg. Wengers spillestil er af mange både blevet beundret og kritiseret. Arsenal kan spille helt fantastisk fodbold når alt bare kører, men de kan i den grad også falde fra hinanden defensivt. Wenger er dog ikke en mand, der er meget for at gå på kompromis med sine principper og han har derfor altid holdt fast i hans spillestil. Han har en klar spillestil og den holder han fast ved i både med- og modgang. Wenger har dog også flere gange bevist, at hans spillestil virker. Den har ført ham selv og Arsenal til en række store titler igennem tiden, herunder den enestående ”Invincibles” sæson i 2003/2004, hvor Arsenal som det eneste hold nogensinde gik ubesejret igennem en sæson i Premier League.

Arsene Wengers karriere som spiller

Arsene Wenger At AS Monaco

Arsene Wenger startede som mange andre europæiske toptrænere sin karriere som spiller. Wenger havde som mange andre drenge en stor drøm om, at blive professionel fodboldspiller i en af Europas topklubber. Wenger fik dog aldrig den helt store karriere som han havde ønsket sig, og han fik ikke en rolle i en Arsenal Trøje eller lignende storklubber. Han spillede på den centrale midtbane, primært på grund af hans manglende fart. Flere af hans ungdomstrænere har dog udtalt, at han havde et unikt blik for spillet og en sublim evne til at dække bolden.

Wengers karriere startede for alvor, da han 1973 kom til den franske klub, Mulhouse. Her spillede han i to sæsoner, imens han tog en uddannelse i økonomi. Efter de to sæsoner hos Mulhouse var Wenger forbi to Strasbourg klubber, hvor det dog ikke blev til den store succes. Imens Wenger spillede i Strasbourg var han også træner for et af klubbens ungdomshold. Hans interesse for det taktiske var stor og han blev mere og mere opsat på, at gøre trænerkarrieren til hans levevej. Wenger blev særligt opmærksom på vigtigheden af at kunne engelsk. Han tog derfor et tre ugers engelsk kursus i den engelske by Cambridge. Wenger tog også flere forskellige trænerkurser, hvilket i 1981 førte til at han modtog sit trænerdiplom i Paris.

Arsene Wengers karriere som træner

Wenger fik med sit trænerdiplom officielt adgang til at træne en topklub. Et trænerjob i en topklub er dog ikke noget, der hænger på træerne og derfor måtte Wenger som alle andre trænere, starte helt fra bunden og skabe sig et navn. Arsene Wenger startede sin trænerkarriere i den franske Ligue 2 klub, AS Cannes.

Anbefalingen fra Platini der satte gang i Wengers trænerkarriere

Her var han assistenttræner i en enkelt sæson, hvorefter han fik et job som cheftræner hos den franske Ligue 1 klub Nancy, efter en anbefaling fra Aldo Platini, som er Michel Platinis bror. Nancy havde det svært i Ligue 1, men Wenger formåede alligevel, at placere holdet på en 12. plads i hans første sæson. Derefter fulgte to hårde sæsoner, hvor det til sidst blev til en nedrykning for Wenger og Nancy. Skuffelen var stor i Nancy, men Wenger kunne undskylde sig med, at han absolut ingen penge havde at bruge på spillere.

Imponerende resultater med AS Monaco

Sport. Football. pic: July 1987. England internationals Mark Hateley, left, and Glenn Hoddle with the Monaco Coach Arsene Wenger, the players recent signings for Monaco.

En yngre udgave af Arsene Wenger som træner i AS Monaco.

Efter de tre sæsoner i Nancy, havde Wenger skabt sig et navn i Ligue 1. AS Monaco var meget interesserede i at hente Wenger til klubben. Wenger kom til Monaco, hvor der var store forhåbninger. Wenger brugte mange penge på at forstærke truppen markant og allerede i hans første sæson blev det til et fransk mesterskab. Herefter fulgte en række sæsoner med flere store resultater heriblandt Champions League semifinalen i 1994. Wengers flotte resultater med Monaco betød, at han blandt andet fik et tilbud fra selveste FC Bayern München i 1994, men det blev dog aldrig til noget, da Monaco ville ikke give slip på Wenger. Efter en sløj start på sæsonen 1994/95 blev Wenger fyret i Monaco. Wenger har senere udtalt at korruption og matchfixing var en af grundene til at han forlod Frankrig.

Et overraskende trænerjob i Japan

Wenger havde brug for at komme væk fra Frankrig efter tiden hos AS Monaco. Han fik et meget overraskende tilbud fra den japanske klub, Nagoya Grampus Eight, som han valgte at takke ja til. Wenger så tiden i Japan som en mulighed for, at udvikle sig som træner. Wenger tog sin gode ven Boro Primorac med sig til Japan som assistenttræner og de to vandt sammen det japanske mesterskab i den første sæson. I anden sæson blev klubben nummer to og Wenger nåede også, at vinde titlen som årets træner i Japan.

Fra Japan til London og Arsenal – Starten på noget stort

Arsenal v Leicester City

Arsene Wenger fejrer mesterskabet i sæsonen 2003/2004, hvor Arsenal ikke tabte én eneste kamp.

Efter 18 måneder i Japan fik Wenger endnu et overraskende tilbud. Det var den engelske storklub, Arsenal, der havde udset sig Wenger som overtager for den daværende træner Bruce Rioch. Wenger havde flere gode venner i Arsenal og det var den helt store grund til, at han fik den unikke mulighed for at træne Arsenal. Wenger havde igennem alle sine andre år som træner udviklet sin specielle spillestil. Denne spillestil skulle naturligvis også med til Arsenal. Wenger forbløffede alt og alle med flydende angrebsspil og massere af små kombinationer og boldbesiddelse. Denne type fodbold havde man ikke set meget af i England indtil da.

Arsene Wenger har været manager i Arsenal lige siden han kom til i 1996. Det er blevet til en hel del store titler og mange store spillere har været forbi klubben. Wenger har blandt andet vundet tre engelske mesterskaber, det seneste af dem var i ”Invincibles” sæsonen 2003/04. Det er også blevet til fem FA Cup titler, den seneste af dem i sidste sæson. Udover det så har Arsenal været med i Champions League gruppespil i alle sæsoner siden han kom til klubben. Det bedste resultatet for Wenger i Champions League, var i sæsonen 2005/06, hvor Arsenal tabte finalen til FC Barcelona.

Wenger har dog også været udsat for stor kritik i England særligt, fordi han ikke har vundet et mesterskab siden 2004 og også tidligere fordi han ikke ville bruge penge på topklasse spillere. Wenger er stadig i Arsenal og han er begyndt at bruge penge på spillere som Mesut Özil og Alexis Sanchez, som blandt andet har gjort, at Arsenal endnu engang er med i mesterskabskampen i England.

Til sidst et par funfacts om Arsene Wenger

  • Da Arsene Wenger kom til Arsenal lavede avisen Evening Standard en forside med teksten ”Arsene Who”.
  • Arsene Wenger er gift med den tidligere basketball spiller, Annie Brosterhous.
  • Når Arsene Wenger har noget fritid, så bruger han den for det meste på, at se og analysere fodboldkampe. Wenger tænker fodbold 24/7.
  • Arsene Wenger er den eneste manager, der nogensinde er gået ubesejret igennem en Premier League sæson.
  • Arsene Wenger taler flere sprog flydende. Han taler blandt andet flydende tysk, hvilket var en vigtig grund til at spillere som, Mesut Özil, Per Mertesacker og Lukas Podolski skiftede til Arsenal.
  • Arsene Wenger og Boro Primorac har været trænere sammen siden tiden i Japan i 1995.
  • Arsene Wenger tog over i Arsenal efter Bruce Rioch, som senere har været træner for både OB og AaB i Danmark.