Rafa Benitez har sat Martin Ødegaard som en helt central figur i opvarmningsturen til Kina og Australien denne sommer. Målet er ifølge den spanske fodboldavis Marca.com ikke bare at give den unge norske fodboldspiller, men at få ham spillet ind på førsteholdet.
Martin Ødegaard er kun 16 år gammel, men Rafa Benitez skulle angiveligt være meget stor fan af den unge nordmand og derfor også være klar til, at lade ham indgå som starter på et hold med spillere som Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Sergio Ramos.
Ødegaard SKAL præstere i Real Madrids pre-season
Denne sæsons pre-season tour bliver altså Martin Ødegaards helt store chance. Hvis han vil have muligheden for at spille for Real Madrid i næste sæson, så SKAL han præstere godt i disse kampe. Hvis ikke det sker, så forventes det, at man udlejer ham til en anden La Liga klub i den kommende sæson.
Klubbens store håb er, at Ødegaard kan gå ud og vise nogle af de ting som han angiveligt allerede har vist i træningen, hvor han skulle have forbløffet både holdkammerater og trænerstab med hans unikke tekniske evner.
Rafa Benitez ligger uventet pres på Ødegaard
Rafa Benitez ligger altså et noget uventet pres på Ødegaard fra start af. Han skal give Benitez en god grund til at beholde ham i næste sæson. Mange trænere havde måske valgt den sikre vej, hvor man ville give Ødegaard lidt minutter her og der, og så udleje ham for at han kunne få mere erfaring, men Benitez er fast besluttet på at hvis han præsterer, så skal han være en del af holdet.
Vi har allerede set prøver på hvad Martin Ødegaard kan på fodboldbanen, men spørgsmålet er om han kan præstere når han får fuld tid på den store scenen. Det er ihvertfald helt sikkert, at den unge nordmand går en meget spændende tid i møde.
Læs også: Verdens mest gældsplagede klubber