Chelsea vandt i sidste sæson Premier League i suveræn stil. Man handlede klogt ind forrige sommer, hvor man blandt andet hentede spillere som Diego Costa, Cesc Fabregas, Filipe Luis og Thibaut Courtois (tilbage fra lån) til klubben.
Det var stort set allesammen spillere, som kunne forstærke holdet med det samme og gøre Chelsea til et hold, der kunne vinde Premier League.
Der har dog ikke været helt så stor aktivitet i dette transfervindue hos Chelsea, indtil videre. Man har hentet Radamel Falcao på en lejeaftale i Monaco, men ellers har der mest været tale om afgange. Nu bekræfter José Mourinho så at man har solgt endnu en spiller og denne gang en af de større stjerner.
Mourinho: Filipe Luis skifter tilbage til Atleticó Madrid
Filipe Luis var en af de spillere, der kom til i sidste sæson. Han skulle konkurrere med Azpilicueta om pladsen som venstreback, men det blev kun til begrænset spilletid for brasilianeren, eftersom Azpilicueta præsterede rigtig godt i hele sidste sæson.
Filipe Luis har haft svært ved at vende sig til England og Premier League, og han har derfor ønsket at skifte den blå trøje ud med Atletico Madrid trøjen som han kom fra i sidste sæson.
“Vi har solgt Filipe. Han ville gerne tilbage til Spanien og vi har lavet en aftale med Atletico Madrid. Handlen er afsluttet og nu skal vi hente en spiller ind.” – Siger Mourinho fra Chelseas base i USA.
Filipe Luis er altså solgt for noget, der ligner et beløb i omegnen af 150 millioner kroner. Mourinho bekræfter yderligere, at man allerede nu er på jagt efter en erstatning for ham og at det forhåbentligt snart er på plads.