Det engelske nyhedsmedie, Yahoo, skriver at den engelske fodboldklub Chelsea F.C. er kommet under lup efter at Fiorentina har meldt en sag til FIFA, om den egyptiske spiller Mohammed Salah. Salah var udlejet til den italienske klub Fiorentina fra februar til juli, hvor han imponerede klubben fra Firenze med masser af mål og oplæg. Han gjorde det så godt, at klubben gerne ville have gjort brug af den købsoption, som var inkluderet i kontrakten.
Salt i såret – udlejer til rivaler
Ifølge Fiorentina skulle Chelsea have brudt kontrakten, da man i sommers valgte at udleje den egyptiske angriber til en af Fiorentinas rivaler, AS Roma.
Chelsea har afvist at kommentere sagen, men klubbens tekniske direktør, Michael Emenalo, forsvarer klubbens udlånspolitik. Chelsea blev i sidste uge også kritiseret for at have udlejet hele 33 spillere under dette transfervindue.
Mohamed Salah skiftede i januar 2014 til Chelsea, fra den schweiziske klub F.C. Basel, men allerede kort tid efter, blev han udlejet til Fiorentina. Salah er ikke det eneste nyindkøb, som er blevet udlejet hurtigt efter et skifte til Chelsea. De regererende mestre har også udlejet Juan Cuadrado, en spiller som blev købt til Chelsea for omkring 230 millioner, til Juventus for hele denne sæson, og det samme er sket med Victor Moses, som blev udlejet til West Ham, lige efter, at have underskrevet en 4-årig kontrakt.
Læs også: Derfor ville Pogba ikke til Chelsea