Pep Guardiola ønsker at hente Ander Herrera til Etihad Stadium.
Manchester City har her til aften annonceret at Guardiola overtager trænersædet, efter Manuel Pellegrini til sommer. Ifølge spanske medier har Pep Guardiola planer om at hente United-spilleren Ander Herrera til Manchester City.
Don Balon fortalte for nogle uger siden, at Guardiola godt kunne lide Ander Herrera, og at Guardiola vil hente Herrera til Etihad, så man kan få lidt nyt kreativt på midtbanen. Dette skifte kunne sagtens blive en realitet, nu hvor Guardiola har underskrevet kontrakt hos Manchester City.
Starsport fortalte tilbage i december, at Ander Herrera ikke følte hans plads i truppen under Louis Van Gaal var sikker, og derfor kunne et skifte også godt være muligt.
Ander Herrera kom til United fra Athletic Bilbao for omkring 215.000.000 kroner i 2014, og var dengang vurderet til at være en af Europas bedste offensive midtbanespillere. Herrera har dog haft problemer med at vise hvor god han egentlig er, og har sammen med resten af United truppen haft problemer med frustrationerne.
En unavngivet kilde tæt på Ander Herrera, fortæller dette til Dailystar:
“Ander er bekymret om sin position på United-holdet, og han er ikke glad for at have Louis Van Gaal som træner. Herrera føler han har tabt sin identitet som spiller, og kender ikke sin rolle mere. Ander Herreras situation ser ud til at bliver værre og værre, og han tænker selvfølgelig over sin egen karriere, og den går pt. baglæns, så Herrera bliver nødt til at snakke med Van Gaal om hvordan de løser problemet”