FC Barcelonas offensive trio, MSN, kan meget vel snart blive en mand mindre. Brasilianske Neymar forventes nemlig at forlade trioen snart. I dag, tirsdag, skal han nemlig til lægetjek hos Paris Saint-Germain. Det skriver flere medier.
Den spanske avis, Mundo Deportivo, har citeret det arabiske medie, Qatari Daily Al Watan, som erfarer, at Neymar ikke tog hjem til Spanien sammen med de andre holdkammerater i FC Barcelona efter afslutningen på træningslejren i USA.
I stedet for at vende hjem til de vante omgivelser i Barcelona, tog han flyveren til Qatar. Her mødtes han med Paris Saint-Germains præsident, Nasser Al-Khelaifi.
LÆS OGSÅ: Pukki og Panathinaikos enige – se hvorfor Brøndby ikke vil lade ham gå
På Twitter bakker Sky Sports-journalisten, Bryan Swanson, disse rygter op. Han skriver, at et lægetjek i Qatar virker realistisk. På nuværende tidspunkt er handlen 90 procent mulig, mener Swanson.
PSG vil byde 1,6 milliarder kroner – en værdi, der tilsvarer Neymars frikøbsklausul – hvilket vil føre til, at klubben sandsynligvis anmeldes af FC Barcelona, La Liga samt UEFA på grund af bud på reglerne om finansielt fairplay.
LÆS OGSÅ: Avis: Chelsea henter Matic-erstatning i Leicester
Foruden de 1,6 milliarder, som Paris Saint-Germain skal smide for den brasilianske offensivspiller, kan den franske klub også se frem til at skulle af med 2,2 milliarder kroner til det franske skattevæsen.
De anser nemlig Neymar for en kommende medarbejder. Men den bøde kan undgås, hvis en af PSGs franske spillere involveres i handlen.
På træningslejren i USA var der problemer med Neymar, hvor han kom op at toppes med en af de nye spillere i klubben, Nelson Semedo.