Bayern München har en af de stærkeste hold i verden. De spiller hvert år med i verdens fineste klubturnering, Champions League, og de har de seneste fem år vundet Bundesligaen suverænt. Nu kan de blive endnu bedre. 

AF KRISTIAN PARIS

Man siger, at når en fodboldspiller stopper på landsholdet, begynder en ny æra. Spilleren har mere tid til at koncentrere sig om at tingene på klubholdet og i familien. Og det gavner bestemt Bayern München  i denne sag.

Den chilenske midtbanegeneral Arturo Vidal har annonceret, at han vil gå på pension fra landsholdsfodbold efter VM i 2018, næste sommer, i Rusland.

Chile har lige for nylig tabt to kampe i den netop overståede landsholdspause med kvalifikation til VM. De tabte desværre hele 3-0 til Paraguay og et knebent 1-0 nederlag blev det til mod Bolivia.

Arturo Vidal meddelte den triste nyhed via sin egen Instagram profil, og her bekræftede han, at han vil slutte sin karriere på landsholdet efter VM i 2018 næste sommer.

 (Photo by Matthias Hangst/Bongarts/Getty Images)

– Jeg vil gerne undskylde for holdets vegne. Undskyld for de her to nederlag, Chile. Vi gør alt, hvad vi kan på banen, men det var bare ikke nok.

– Vi vil fortsætte med at kæmpe!!! To kampe og VM er, hvad jeg har tilbage, tak for al den støtte i givet mig i alle de år.

Chile er et enkelt point efter Argentina på femte pladsen og to point efter Peru på fjerdepladsen.

Det betyder, at play off kampene næste år, er holdets eneste chance for at komme med til slutrunden næste sommer.

Den erfarne midtbanespille for Bayern München har i skrivende stund spillet 97 kampe for holdet og var en af holdets nøglespillere i Copa America i 2015  og 2016 .