Neymar er et af de absolut mest hotte navn i fodbolden, og vi ser ham gang på gang lave lækkert fodboldmagi på banen uanset om det er for det brasilianske landshold eller om det er for FC Barcelona.
Men der er problemer under overfladen specielt i Spanien. Det fremgik af et interview Neymar Senior (altså Neymar jr.’s far) lavede med den spanske radiostation Cadena Ser. Der er for så vidt ikke nogle problemer med Neymars spilleglæde, og han er glad for FC Barcelona. Neymars løn er også fantastisk og er den tredje højeste i Barcelona. Det er den spanske stats behandling af Neymar familien, der er problemet.
Problemet ligger et helt andet sted. Neymar Senior forklarede følgende til Cadena Ser:
“Siden vi er ankommet til Spanien har vi været under angreb [fra de spanske myndigheder, red] og det gælder nu også i Brasilien. I 2½ år er vi blevet nød til at forsvare os mod alle mulige beskyldninger.”
Og det har betydning for tiden i Barcelona. Oplevelsen af at være jagede mennesker kommer til at have betydning for om familien Neymar vil blive i Barcelona eller om det er på tide at komme videre. Neymar Senior forklarer det på denne måde:
“Jeg vil ikke bruge ordet forfølgelse, men hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden, så vil vi blive nød til at forlade Spanien, og finde et andet land at være i.”
Neymar Senior er dog ikke afvisende for at de bliver i Barcelona, men skatteproblemerne skal håndteres.
“Vi er begyndt at forhandle en ny kontrakt, men disse udefrakommende problemer bekymrer os, og de SKAL løses.”
At miste Neymar Junior vil være katastrofalt for FC Barcelona. Med kun 23 år på bagen og stadig store udviklingspotentialer, så må Neymar betragtes som en kronprins på nuværende tidspunkt til at overtage rollen som verdens bedste fodboldspiller, når Messi og Ronaldo på et tidspunkt går på “pension”.
Disse klubber står parat, hvis Neymar beslutter at rykke videre
Der er i bund og grund to ligaer, der virker til at have muligheden for at håndtere en spiller som Neymar. Den italienske er stadig for svag, men kunne være et alternativ, hvis alt andet fejler.
Bundesligaen og her ser vi faktisk kun Bayern München som en klub med det format, der vil være forventeligt for en spiller af Neymars kaliber. Det der så igen straks taler imod Bundesligaen er, at det er i Tyskland, og hvis familien Neymar har problemer med skattevæsenet i Spanien, så er sandsynligheden for at det samme sker i Tyskland ret markant.
I England er skattesystemet imidlertid markant anderledes, og det kunne nok forventes, at det er Premier League, der ville være næste mål for Neymar, hvis de ikke kommer overens med det spanske skattevæsen. Alle holdene i den bedre del af Premier League vil naturligvis hungre efter en spiller som Neymar, men der skal store penge på bordet, og med mindre der kommer en stor pose penge fra en ukendt sponsor, så vurderer fodboldspilleren, at der umiddelbart kun er 3 klubber i spil, som kan smide det der skal til: Manchester United, Manchester City og Chelsea.
Læs også: