Lionel Messi bliver af flere medier beskrevet som værende rasende ovenpå Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeus beslutning om at erstatte Luis Suarez med Ajax-danskeren, Kasper Dolberg.
De catalanske giganter har allerede kastet om sig med penge i dette transfervindue, da man har hentet Philippe Coutinho i Liverpool for 1,2 milliarder. Torsdag blev det i øvrigt officielt, at Yerry Mina forlader Palmeiras til fordel for FC Barcelona Det forlyder dog, at det ikke vil være de eneste forstærkninger på Camp Nou i januar måned.
Det spanske medie, Don Balon, påstår nemlig, at Bartomeu er på udkig efter mere forstærkning til truppen. Her har han udset sig den danske angriber, Kasper Dolberg, som manden, der skal erstatte Luis Suárez på længere sigt.
Læs også: 150.000.000: Atletico Madrid byder på tidligere Superliga-stjerne
Mediet påstår, at Bartomeu mener, at Suárez har haft sine bedste dage, og at den 31-årige angriber meget vel kan være på vej videre.
Bartomeu har diskuteret en mulig ankomst til Kasper Dolberg sammen med Barcas træner Ernesto Valverde. 20-årige Dolberg har scoret 31 mål i 73 optrædener, siden han kom til den hollandske mastodontklub fra Silkeborg IF i 2015.
Læs også: 1.250.000.000 + Bale: Her er Real Madrids sindssyge bud på Premier League-stjerne
Det forlyder dog, at Messi ikke er tilfreds med udsigten til Suarez’ mulige exit. Don Balon skriver, at argentineren har slået på tromme for, at Suárez bliver i klubben. Messi mener nemlig, at hans sydamerikanske ven stadig har masser at tilbyde klubben.
Det udsagn bakkes op af det faktum, at den uruguayanske angriber har bidraget med seks mål i hans seneste fem optrædener i La Liga.
Suárez’ kontrakt med Barcelona løber foreløbig frem til 2021. Det er dog ikke sikkert, den kommer til at vare så lang tid. Uruguayaneren skiftede i 2014 til Barcelona fra Liverpool.