Det er blot blevet til 32 minutters fodbold for Nana Welbeck for OB i denne sæson. OB-reserven leder derfor efter noget andet til sommer. Det bekræfter spillerens agent, Mario Rubesa, til bold.dk.

OB-spillerne fejrer en sejr mod F.C. København den 15. oktober 2017. Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Da Nana Welbeck i sommeren 2016 blev hentet til OB, havde han en række italienske storklubber på cv’et. Blandt andet havde han optrådt for Brescia og Atalanta i Serie A.

Forventningerne til Welbeck er dog langt fra blevet indfriet, og derfor har han mest af alt også opholdt sig på bænken i det fynske.

Således er det kun blevet til 15 optrædener på førsteholdet. Ifølge ghaneserens agent, Mario Rubesa, kommer Welbeck dog heller ikke til at spille flere kampe for OB efter sommerferien.

LÆS OGSÅ: Tidligere Premier League-manager og engelsk landsholdslegende i kunstig koma efter hjertestop

Nana Welbeck har kontraktudløb til sommer, og det er forventeligt, at han finder sig en ny klub.

Mario Rubesa fortæller følgende til bold.dk:

– Hans kontrakt udløber til juni, og som tingene ser ud lige nu, så forlader han OB til sommer.

– Der har allerede været en del interesse. Blandt andet fra hold i den bedste række i Grækenland og Sverige.

LÆS OGSÅ: Her er de 500 bedste spillere i hele verden: Én enkelt spiller fra Superligaen er med

For en kommende arbejdsgiver, er det nu blevet endnu mere attraktivt at hente Nana Welbeck. Han fik nemlig for nylig italiensk pas, således han nu er at betegne som EU-borger.

OB indfriede ikke klubbens målsætninger om en plads i mesterskabs-slutspillet. Derfor kan det fynske mandskab på mandag tage imod SønderjyskE i Gruppe 2 i nedryknings-slutspillet. Der er 10 point ned til Lyngby og 11 ned til Randers. Med kun seks runder tilbage, ligner det også, at OB er forholdsvis sikre.

LÆS OGSÅ: Mario Balotelli afslører: Derfor er jeg blevet mere moden nu