Real Madrid er bakket ud af forhandlinger med Liverpools stjernespiller, Mohamed Salah, og Tottenhams Harry Kane. De vil i stedet koncentrere sig om Robert Lewandowski, skriver adskillige medier.
Begge stjerner dyster i denne sæson om den gyldne støvle i Premier League. Den gyldne støvle tilfalder den spiller, som har scoret flest mål i løbet af sæsonen. Salah fører i øjeblikket den kamp med 29 mål mod Kanes 24.
De to angribere har været i sensationel form for deres respektive klubber i denne sæson. Egypteren scorede senest mod Manchester City på Anfield i Champions League. Dermed er han oppe på i alt 38 mål i denne sæson.
Kane derimod har “kun” scoret 35 mål i alt i denne sæson, mens det ser ud til, at Tottenham har mulighed for at slutte blandt de fire øverste og forsvare FA Cuppen.
Duoen har også tiltrukket opmærksomhed fra Real Madrid, som planlægger at genopbygge truppen denne sommer.
LÆS OGSÅ: Tidligere Chelsea-spiller peger fingre: Denne person er skylden bag den store nedtur
Men i følge Sports Illustrated, så har de forsvarende europæiske mestre indstillet deres jagt på både Salah og Kane. I stedet går de all in på Bayern Münchens polske angriber, Robert Lewandowski.
Karim Benzema ser ud til at skulle forlade Los Blancos efter mange års tro tjeneste – i stedet for vil den polske targetman blive udpeget som hans erstatning.
Rummenigge: ‘Lewa’ skal ingen steder
Bayern München selv har dog ingen planer om at slippe deres topscorer – den øverste ledelse vil ikke lade ham forlade Allianz Arena i den nærmeste fremtid.
Bayern Münchens præsident, Karl Heinz Rummenigge, fortalte følgende til mediet:
– Lewandowski er en ekstrem vigtig grundbrik på vores hold. Han er måske den bedste 9’er i hele Europa. Jeg tager gerne imod væddemål omkring ‘Lewas’ fremtid. Han vil stensikkert være Bayern-spiller i næste sæson.
LÆS OGSÅ: Først skiftede Zlatan til MLS: Nu er der mere stjernestøv på vej til USA