Ifølge den engelske avis, Daily Mirror, skulle Liverpool være klar på at lave et sensationelt kup.
Liverpool leder efter en ny målmand i sommerens transfervindue, og i følge Daily Mirror har man fundet sig frem til sådan en.
Der er tale om den italienske målmand, Gianluigi Donnarumma, der for tiden spiller hos AC Milan, der for nylig kvalificerede sig til Champions League gennem deres placering i Serie A.
Den unge målmand har allerede optrådt over 100 gange for milaneserne, og har præsteret på et utroligt højt niveau.
Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert
Det høje niveau har Liverpool også, i følge Daily Mirror, lagt mærke til. Målmandsjagten er slut, hvis det lykkedes Klopp og co. at sikre sig Milan-keeperen.
The Reds er efter sigende klar til at byde 35 millioner pund, 300 millioner kroner. Milan kræver dog næsten dobbelt så meget, og det kan spænde ben for en eventuel handel.
Den unge Milan-målmand er kun 19 år gammel. Sidste sommer forlængede han sin kontrakt med AC Milan, så den nu først udløber til sommeren 2021.
Rygterne har længe svirret: Nu udtaler Liverpool-emne sig for første gang
Lørdag den 26. maj spiller Liverpool i finalen i Champions League mod mægtige Real Madrid. Modstanderne kan vinde trofæet med de store ører for tredje gang i træk. Det vil Klopps mandskab dog gøre alt for at sætte en stopper for.
Resultatet i Champions League-finalen kan meget vel komme til at afgøre, hvorvidt det har været en god sæson eller ej for drengene fra Anfield. Liverpool har ikke vundet guld i Champions League-turneringen siden 2005.