Har du ømme muskler efter træning, eller fordi du sidder og spænder på kontorstolen, så er en foam roller et rigtig godt redskab til at mindske ømheden i dine muskler. En foam roller er en cylinderformet skumrulle, som du kan lave forskellige øvelser med og dermed løsne op for muskelspændinger, øge blodcirkulationen, styrke smidigheden og reducere stress. Med en foam roller kan du også forebygge skader. Du kan lave forskellige øvelser, hvor du masserer dine muskler og strækker ud, og dermed kan din krop restituere effektivt.

Selvmassage på den gode måde

Du kan bruge en foam roller til at give dig selv massage for at løsne op for muskelspændinger. Du bruger din egen kropsvægt, når du giver dig selv massage. Læg dig oven på den og rul frem og tilbage, så de forskellige kropsområder bliver masseret. Rul i et roligt tempo i et par minutter af gangen. Sørger du for at give hele kroppen en god omgang massage, så vil du opleve, at kroppen slapper af, ømheden i musklerne reduceres, og du føler velvære. Du kan især med fordel massere din ryg, arme, lægge samt forside og bagside af dine lår.

Med selvmassage kan du give dig selv idrætsmassage før og efter træning eller på hviledage, og det er en billigere løsning end at skulle have fat på en professionel idrætsmassør til at give dig en omgang massage.

Hvad er trigger point?

Hvis du bruger en foam roller på dine ømme muskler lige efter træning, så kan du massere dine trigger point, som er knuder, der er opstået af sammentrukne muskelfibre. Trigger point er ømme, og det er smertefuldt, når man trykker på dem. Sammentrækningen af muskelfibre betyder desuden, at ens bevægelighed bliver indskrænket, så man f.eks. kan få det, man kalder for en stiv nakke.

Når du kører foam rolleren henover et trigger point, vil du derfor opleve en lokal smerte i kroppen, men hvis du arbejder roligt med foam rolleren og giver de ømme punkter massage, så vil du opleve, at smerten ganske langsomt forsvinder, og kroppen falder til ro.

Hvilken model skal du vælge?

Der findes forskellige slags foam rollers på markedet i forskellige designs og prisklasser. Når du skal finde den helt rigtige model, som lever op til dine behov, så kan du bl.a. vurdere størrelsen, mønsteret og hårdheden. Størrelsen vælger du efter, hvordan og hvor på kroppen du gerne vil bruge den. Hvad angår hårdhed, så kan du vælge mellem tre varianter: blød, mellemhård og hård.

Det er sådan, at jo større knopper, der findes på mønsteret på foam rolleren, jo hårdere en massage vil du få, når du anvender den. Er det første gang, du køber en foam roller, så må du nok prøve dig lidt frem. Du kan eventuelt besøge en sportsbutik og teste, hvordan de forskellige modeller føles. Hvis du allerede har erfaring med foam rollers, kan det være nemmere og billigere at købe den type, du gerne vil have, online og få den tilsendt. Uanset hvad, så vil du får rigtig stor glæde af foam rolleren, som er et meget effektivt redskab til selvmassage.