Der er meget snak om Antoine Griezmann for tiden. Han bliver rygtet til diverse storklubber rundt om i hele Europa. Nogle rygter er mere sanddruelige end andre, men ingen kan regnes for at indeholde den fulde og hele sandhed.
af: Emil Plovgaard
Men nu skriver en af de medier, som er tættest på klubben, FC Barcelona, at Antoine Griezmann skulle være nået til enighed med de catalonske mastodonter om en kontrakt.
FC Barcelona betaler efter sigende Antoine Griezmanns frikøbsklausul. Dermed bliver der tale om, at La Ligas pt. ubesejrede førerhold indløser den 748 millioner kroner dyre klausul, som er indgraveret i franskmandens kontrakt.
Læs også: Til sommer er Michael Carrick fortid i Manchester United: Disse spillere kan erstatte ham
Griezmann har igennem længere tid været rygtet væk fra Atlético Madrid. Manchester United og Barcelona er næsten pr. automatik blevet nævnt som en kommende klub for den franske elegantier.
Og nu skriver en af de aviser, som følger FC Barcelona meget tæt, nemlig Esport3, at den franske profil skifter til FC Barcelona i en aftale, som kommer til at beløbe sig til – og hold nu fast – hele 748 millioner kroner. Dermed indløser klubben fra Cataloniens hovedstad franskmandens frikøbsklausul.
Læs også: Ny vanvidskontrakt til 17-årig guldfugl: Så meget kommer han til at tjene som 18-årig
Parterne skulle angiveligt være nået til enighed med hinanden, og aftalen vil komme til at bevirke fra denne sommer. Helt officielt fra 1. juli 2018.
I søndags meddelte journalisten, Albert Rogé, fra avisen Sport, endvidere, at parterne allerede var nået til enighed med hinanden der. Men i søndags var de personlige vilkår ikke forhandlet på plads. Det er de efter sigende nu.
Læs også: Giganternes kamp: Liverpool, Arsenal og Manchester United slås om midtbanestjerne