Af Anders Lang Jensen
Det kommende transfervindue bliver interessant for alle Premier Leagues topklubber, og specielt set med Liverpool-briller bliver sommeren definerende for, hvordan næste sæson vil udspille sig.
Formår The Reds at fastholde profilerne, der har sendt Anfield-klubben i en historisk flot Champions League? Her skal specielt nævnes en spiller som egyptiske Mohamed Salah, hvor spanske Real Madrid meldes varm på målmaskinen.
Målmandsposten er også et omdiskuteret emne på Anfield, hvor de to målmænd i truppen, Loris Karius og Simon Mignolet igennem lang tid har lagt ører til massiv kritik. Førstnævnte Loris Karius har dog specielt i dette forår stået stabilt for Jurgen Klopps tropper.
Men når alt kommer til alt, vil den tyske succestræner hente en ny keeper til klubben for i det mindste konkurrere med Loris Karius om pladsen i buret. Belgiske Simon Mignolet forlader efter alt at dømme Liverpool til sommer, hvor dagens rygter sender målmanden til tyske Borussia Dortmund.
Buddet accepteret: Gareth Bale skifter til Premier League-storklub!
Ifølge den engelske avis Daily Mirror fører Liverpool kampen om den unge ukrainske målmand Andriy Lunin. Den 19-årige målmand har i denne sæson imponeret for klubben Zorya Luhansk. Avisen beretter, at Jurgen Klopp vil hente ukraineren til Anfield først og fremmest som tredjevalg.
Udover interessen fra Liverpool er to andre engelske klubber varme på Andriy Lunin. Leicester City og Watford har også målmanden stående højt oppe ønskelisten, men Liverpool skulle ifølge Daily Mirror fører kampen om den ombejlede målmand.
I januar måned bød spanske Real Sociedad på Andriy Lunin, men hans klub Zorya Luhansk afviste tilnærmelserne fra spanierne. Nu er sommerens transfervindue snart aktuelt, og det kan i sidste ende blive voldsomt svært for ukrainerne at holde på en så ombejlet spiller fra pengestærke engelske Premier League-klubber.