Marco Verratti har efter sigende meddelt PSG, at han ønsker at skifte klub og ifølge den spanske avis AS, har han udset sig Barcelona som den foretrukne destination, selvom andre klubber også står på spring for at hente den italienske midtbanespiller.

PARIS, FRANCE – OCTOBER 21: Marco Verratti of PSG in action during the UEFA Champions League match between Paris Saint-Germain (PSG) and Real Madrid at Parc des Princes stadium on October 21, 2015 in Paris, France. (Photo by Jean Catuffe/Getty Images)

Verratti ønsker at tage springet videre i karrieren og spille for en af de allerstørste klubber, der hvert år kæmper med i den sjove del af Champions League.

Udover Barca, har også Bayern og Juventus meldt deres interesse. Det er altså ikke tilbud, Verratti kommer til at mangle.

Læs også: Juventus afviser bud på 520 millioner kroner fra Chelsea på stjernespiller

PSG-ejer, Nasser Al-Khelaïfi har dog ikke tænkt sig at sælge den kreative spiller fra støvlelandet. Han har i stedet tilbudt Verratti en ny kontrakt. Verratti er dog så opsat på at komme videre, at han ikke ønsker at forlænge med PSG.

Ifølge den spanske avis AS, er det Barca som Verratti har fokus på. Der spekuleres i, om der allerede har været kontakt til spillerens agent, hvor de vigtigste detaljer i kontrakten er afstemt.

Læs også: Liverpool er villige til at betale 400 millioner kroner for Arsenal-stjerne

Skulle Barca og Verratti være enige med hinanden, venter der dog nogle svære forhandlinger med PSG, som skulle kræve mange penge for den kreative midtbanespiller.

Noget tyder derfor på, at Verratti kan blive en af denne sommers transfervindues mest spektakulære handler overhovedet.

Læs også: AFSLØRET: Her er Zlatans nye klub