Fenerbahce og Galatasaray er begge parate til at give den tidligere Manchester United-spiller, Patrice Evra, en genvej tilbage til fodboldens verden.

MANCHESTER, ENGLAND – NOVEMBER 20: Patrice Evra and Sir Alex Ferguson of Manchester United in action during a First Team Training Session at Carrington Training Ground on November 20 2009 in Manchester, England. (Photo by John Peters/Manchester United via Getty Images)

af: Emil Plovgaard

Venstrebacken står i øjeblikket uden klub, efter han forlod Marseille ved en fælles opsigelse i november måned. Franskmanden var involveret i en diskussion med en af hans egne fans forud for en Europa League-kamp mod Vitoria Guimaraes, og han endte med at sparke disse fans.

Champions League: Lodtrækning til 1/8-finalerne

Det førte til, at Evra forlod Marseille, og foruden kontraktopsigelse, modtog han også £8,829 i bøde, foruden at blive udelukket fra alle UEFA’s turneringer i resten af denne sæson.

Mange konkluderede, at den 36-årige fodboldspiller ville hænge sine støvler på hylden efter episoden, men ifølge Fanatik, er han nu blevet tilbudt en livline af Tyrkiets to største klubber.

Juve-stjerne forlænger ikke: Venter på tilbud fra Real Madrid

Både Fenerbahce og Galatasaray ønsker at hente Evra til klubben, og de er angiveligt villige til at tilbyde ham en kontrakt, hvis han ønsker at vende tilbage til fodboldverdenen.

Smadrer transferrekorden: United køber ung midtbanestjerne

Turbulent karriere

Under VM 2010 i Sydafrika førte Patrice Evra og Thierry Henry an, da de franske landsholdsspillere besluttede sig for at nægte at træne. Spillerne strejkede simpelthen to dage før den tredje og afgørende gruppekamp i gruppe A mod netop værterne fra Sydafrika.

Spillerne strejkede i protest mod, at fodboldforbundet havde sendt Nicolas Anelka hjem fra VM, efter en ophedet diskussion mellem spilleren selv og franskmændenes træner, Raymond Domenech.

Franskmændene kunne dog godt se, at de var gået lidt for vidt, og beklagede over for landets præsident, Nicolas Sarkozy.

Efter slutrunden blev holdet overtaget af den tidligere top-stjerne, Laurent Blanc.

PSG vil have ny manager: Interesseret i Serie A-træner