Det nuværende førerhold i den tyrkiske Superlig hedder Istanbul Basaksehir. De er i øjeblikket i forhandlinger med Barcelona angående et køb af midtbanespilleren Arda Turan.

Arda Turan goal celebration during the 1/4 final King Cup match between F.C. Barcelona v Real Sociedad, in Barcelona, on January 26, 2017.(Photo by Urbanandsport/NurPhoto via Getty Images)

af: Emil Plovgaard

Turan har ikke haft den ønskede succes hos Barcelona, siden skiftet til Barcelona. Nu kan et salg af den tyrkiske midtbanespiller dog være lige oppe over. Således meldte den tyrkiske klub, Istanbul Basaksehir, at de er i forhandlinger med Barcelona om Turan.

Basaksehir har i de seneste sæsoner været på noget af en optur, og de har således etableret sig som en rigtig Istanbul-klub, der kan konkurrere med hård modstand, og har da også overhalet et par af de andre klubber i Istanbul, Besiktas, Fenerbahce og Galatasaray.

Læs også: Han skifter nu til vinter: Liverpool har udset sig den kommende styrmand på midtbanen

Der er dog stadig et stykke arbejde, der skal gøres, beretter klubben.

– Forhandlingerne fortsætter. Jeg tror ikke, der er noget problem i forhold til Turan, men forhandlingerne med Barcelona er ikke lette, citeres Basaksehirs manager, Abduallah Avic, for at sige.

– Der vil komme en opdatering på torsdag eller fredag.

Flere tyrkiske kilder skriver, at der i første omgang kan være tale om en lejeaftale med en varighed på seks måneder, som kan konverteres til en permanent aftale.

Læs også: Kig væk, Liverpool! Salah har mundtlig aftale med denne spanske storklub

Den 30-årige Turan kom i 2015 til Barcelona efter fire succesfulde sæsoner hos Atletico Madrid. Han kan dog langt fra bruges i Catalonien for tiden, og har blandt andet været rygtet til Arsenal på det seneste.

Spilleren har et stort og godt omdømme i hans hjemland, hvor hans liv uden for banen af den tyrkiske presse følges lige så tæt som det på banen.

Efter skiftet til FC Barcelona i 2015, meddelte myndighederne hos en forstand til Istanbul ved navn Bayrampasa, at de havde valgt at opkalde en vej efter spilleren.

Læs også: FCK-stjerne takker nej til Kina og de gode penge: Vil kæmpe sig tilbage på holdet

Turan har heller ikke holdt sig tilbage med at støtte den nuværende præsident i landen, Recep Tayyip Erdogan.

Han stoppede for det tyrkiske landshold dette år, efter han blev smidt ud af en træningslejr af den tidligere landstræner, Fatih Terim, efter et skænderi med en journalist på et fly.

Men den efterfølgende opsigelse af Terim åbnede op for, at spilleren i gang kunne indkaldes til Tyrkiets landskampe. Det skete i august måned.

Mange forventede dog, at Turan ville skifte til Galatasaray. En klub, hvor han fik sit gennembrud for efterhånden ti år siden. Men Fatih Terims ansættelse i klubben vækker altså ikke glæde hos Turan, der stadig bærer nag efter optrinnet sidste år.