af: Emil Plovgaard
Barcelonas offensive midtbanespiller, Philippe Coutinho, har angiveligt fået at vide, at Mohamed Salah i sommerens transfervindue skifter fra Liverpool til Real Madrid.
I følge den spanske avis, Don Balon, har den brasilianske landsholdsspiller stadig kontakt med nogle af sine gamle holdkammerater fra Liverpool. Og herigennem har han fået at vide, at Mohamed Salah er tæt på et skifte til Real Madrid, som The Reds står overfor i weekendens Champions League-finale.
Læs også: Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert
Mediet skriver også, at Florentino Perez har indgået en mundtlig aftale med spilleren. Salah ligner den perfekte tilføjelse til Madrid-offensiven efter en fantastisk sæson på Anfield.
Salah har scoret 44 mål i alle turneringer gennem sæson. Han har dermed vist sig som en af de mest giftige angribere i europæisk fodbold.
Den egyptiske landsholdsspiller glimrende form har blandt andet medført, at han er blevet tildelt ‘Den Gyldne Støvle’ og er blevet kåret som årets spiller i Premier League.
LÆS OGSÅ: Rygterne har længe svirret: Nu udtaler Liverpool-emne sig for første gang
Derudover kan han slutte sæsonen af på passende vis, da han kan få hængt en Champions League-guldmedalje om halsen. Hvis det altså på lørdag lykkes Liverpool at slå Real Madrid i finalen i Kiev.
Han passer helt sikkert ind på Real Madrids hold, som allerede råder over flere, markante profiler.
Don Balon skriver, at der er tæt på at være en aftale, men der dog er et par uenigheder, særligt omkring transfersummen.
Don Balon påstår, at Liverpool vil have omkring 175 millioner pund for Salah. En transfersum, der ikke er helt hen i vejret, med tanke på de seneste handler i toppen af europæisk fodbold.