Her er dagens rygtebørs. Leicester har tilsyneladende snart en ny manager på plads. Real Madrids præsident afviser planer om at købe Tottenham-profil, og så er Manchester United en af de klubber, som Mesut Özil er interesseret i at skifte til.

(Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Engelske Chelsea skulle overveje Napolis manager, Maurizio Sarri, som afløser for Antonio Conte. Hvornår de vil afløse Conte vides ikke. Kilde: Football Italia.

Michael Appleton træder snart tilbage som midlertidig manager for Leicester, da klubben er tæt på at hente den tidligere Southampton-manager Claude Puel. Kilde: Daily Telegraph.

Mesut Özil er villig til at forlade Arsenal, hvis én af tre klubber byder sig ind. En af disse skulle være Manchester United. Det skriver Manchester Evening News.

Real Madrids præsident Florentino Pérez påstår, at tanken om at købe Harry Kane ikke har strejfet ham. Udtalelsen kommer efter, at flere medier har skrevet om flirten mellem de to parter. Det skriver Daily Mirror.

Læs også: Avis: Brøndby VIL ha’ norsk Malmö-topscorer

Rangers’ manager, Pedro Caixinha, ser ikke ud til at stå i spidsen for den skotske fodbold-mastodont længe endnu. Han forventes fyret inden det næste Old Firm-opgør, der finder sted i december. Det beretter Daily Record.

Everton har for nylig afskediget Ronald Koeman, og David Unsworth har midlertidigt overtaget roret i den engelske klub. Carlo Ancelotti er i øjeblikket klubløs, og han sættes i forbindelse med The Toffees, der dog skal forvente hård konkurrence fra den kinesiske klub, Guangzhou Evergrande. Kilde: Daily Mirror.

West Hams senegalesiske angriber, Diafro Sako, fortæller i et interview, at han har planer om at forlade West Ham i det kommende transfervindue. Det skriver journalisten, Claude Atcheba.

Læs også: Ekspert: Denne klub er den eneste, der kan vippe FCK af tronen

Charly Musond får ikke lov til at blive udlånt i det kommende transfervindue. Det fortæller Antonio Conte til Daily Express.

Southampton-spilleren Sofiane Boufals agent fortæller, at spilleren også var ønsket af Fiorentina og Inter i sommerens transfervindue. Kilde: SFR Sport

Thomas Tuchel, der tidligere har stået i spidsen for Borussia Dortmund, afviser ikke tanken om at blive Evertons nye manager. (Sky Sports)

Læs også: Pokalkamp aflyst: Det flyder med vand på banen