5. Fulham – Ryan Sessegnon

En af de helt store talenter i engelsk fodbold er lige nu den kun 18-årige professionelle fodboldspiller Ryan Sessegnon. Han har imponeret for Fulham i The Championsship og blev både i januar-transfermarkedet og i sommer rygtet til flere storklubber. Blandt andet Chelsea og Liverpool har tidligere meldt deres interesse i den unge fodboldspiller.

Han spillede næsten alle Fulhams kampe sidste sæson. Og faktisk så startede han med at dække venstreback-positionen, men der blev hans offensive kvaliteter ikke udnyttet til fulde. Han blev så rykket længere frem på banen – og så skete der løjer. Han scorede nemlig i alt 16 mål og lavede otte assists. En imponerede række tal for en spiller, der stadig er teenager, og som aldrig har spillet en Premier League-kamp før.

(Photo by Catherine Ivill/Getty Images)

Fulham kommer nok ikke til at have ham i klubben i så mange sæsoner fremover, hvis han fortsætter som han slap sidste sæson. Men måske er han manden, der kan holde London-klubben oppe i Premier League en sæson mere, før han skifter arbejdsgiver.

4. Fulham – Andre Schurrle

Fulham har lavet et vaskeægte scoop på transfermarkedet. Måske den bedste (og billigste handel), der kan vise sig af blive forskelle på liv og død. Fulham har forud for den nye sæson i Premier League hentet fløjen Andre Schurrle i Borussia Dortmund. En spiller, der tidligere har spillet for Chelsea og Vfl Wolfsburg og Bayer Leverkusen.

Sidste sæson fik den tyske landsholdsspiller dog ikke meget spilletid for Dortmund. Han så meget fodbold fra bænken og derfor har han altså valgt at søge nye græsgange. I håbet om mere fast spilletid. Og det kommer han uden tvivl til at få i Fulham.

(Photo by Simon Stacpoole/Mark Leech Sports Photography/Getty Images)

På trods af en nedadgående spiral i de sidste par sæsoner, har Schurrle stadig x-faktor. Han dribler og skyder som de færreste kan forestille sig og det gør ham uhyre uforudsigelig for forsvarerne. Han kan afgøre kampene selv og det er helt sikkert noget Fulham for brug for.

3. Wolverhampton Wanderers – Diogo Jota

Hvis du har spillet et par sæsoner med en klub i karriere-mode i FIFA eller i Football Manager, så ved du, at Diogo Jota bliver en af de helt store stjerner i fremtiden. Kantspilleren bliver altid hentet af Manchester United, Chelsea eller Manchester City for flere hundrede millioner kroner. Om det bliver virkelig på et tidspunkt er ikke til at svare på, men det er ikke helt usandsynligt.

Fløjspilleren fra Portugal har en fortid i Atletico Madrid, men gennembruddet er altså kommet i Wolverhampton Wanderes i den næstbedste engelske række. Han blev klubbens topscorer i sidste sæson med 17 mål og så lagde han yderligere op til sine holdkammerater fem gange.

Foto: David Rogers/Getty Images

Han er kun 21 år og går en stor fremtid i møde. Han kan blive en stor gevinst for Wolverhampton, der skal passe på med at sætte al deres lid til Jota. Han er trods alt kun lige blevet en voksen mand og han har aldrig spillet Premier League før. Kan han overhovedet præstere? Det bliver spændende at følge han udvikling og måske har han en fremtid i en af storklubberne…

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side – og læs meget mere om oprykkernes største profiler