Mark Lawrenson, som var med til at vinde turneringen for mesterhold (Champions League) med Liverpool har afsløret grunden til, at Jürgen Klopp har tabt fem ud af seks finaler, han har været i. Lawrenson mener dog også, at det sagtens kan ændre sig lørdag aften i Kiev.
Klopp vandt den tyske pokalturnering med Borussia Dortmund på grund af en sikker sejr på 5-2 over Bayern München i finalen.
Men siden da har han tabt en Champions League-finale til Bayern München i 2013, tyske pokalfinaler mod både Bayern og Wolfsburg, og under hans foreløbige tid i Liverpoool en finale i Ligacuppen og en Europa League-finale.
Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert
Men ‘Lawro’ fortæller følgende til Liverpool Echo:
– Folk har talt meget om, hvordan Klopp ikke har vundet mange finaler – men det er fordi, alle finaler han har været i, har han været træner for en underdog.
– Overordnet set har de hold, han har trænet, ikke været lige så gode som modstanderne i finalen.
– For eksempel var han uheldig med Borussia Dortmund mod Bayern München i finalen I Champions League i 2013.
– Så… han har ikke vundet så mange finaler, men han har vundet tre ‘finaler’ for bare at komme dertil!
Liverpool må endnu engang anses som det svageste mandskab. Real Madrid er store favoritter til at tage titlen i Kiev. Det Liverpool-hold, Lawrenson vandt med i 1984 var dog også blevet afskrevet på forhånd før kampen mod AS Roma.
Rygterne har længe svirret: Nu udtaler Liverpool-emne sig for første gang
Lawro mener, at selv de bedste hold også kan besejres.
– Det sker for selv de bedste hold. Se bare på Barcelona mod Roma, og Real Madrid i hjemmekampen mod Juventus.
– Det sker, fordi du spiller mod nogle af de bedste hold. Klopps spillestil, især i Premier League, er, sammen med Manchester City, enhver neutral tilskuers drøm at overvære.