West Ham Uniteds back Arthur Masuaku gjorde ondt værre, da West Ham lørdag mødte Wigan Athletic på DW Stadium.
David Moyes fik drømmene om videre avancement knust af League One-klubben.
Will Grigg scorede to gange – en enkelt gang fra ellevemeterpletten – da det lykkedes den tidligere Premier League-klub at bide skeer med de helt store.
Undervejs i kampen blev the Hammers ramt af et uheld, da Pedro Obiang måtte forlade banen med en forstrækning i lysken.
Læs også: Klopps geniale kommentar: Derfor gider jeg ikke spille klokken 12!
Klubben fra Østlondon blev også reduceret til ti mand, da Arthur Masuaku modtog et direkte rødt kort efter et spyt rettet mod Wigans Nick Powell.
Efter kampen tøvede Moyes ikke med at kritisere sin spiller. Han fortalte endvidere, at han og klubben ville acceptere den kommende straf, der i fremtiden vil ramme Masuaku.
Ifølge The Express fortalte skotten følgende til de journalister, der overværede pressemødet:
“Det var usmageligt. Han vil fortjene den karantæne, han bliver tildelt. Han vil også få den straf, der påkræves af os. Det er ikke acceptabelt.”
Læs også: 9 ting du ikke vidste om West Hams nye spiller: Joao Mario
Den bizarre episode har skabt røre over England. Det usportslige ved at spytte en modstander i hovedet er noget, som heldigvis forekommer sjældent i sportsgrenen.
Den tidligere Tottenham Hotspur-spiller, Chris Waddle, kræver, at franskmanden tildeles en karantæne, der varer 20 måneder.
Hvor hård straffen bliver, vil formentlig blive offentliggjort senere på ugen, hvor det engelske disciplinærudvalg vil gennemse og gennemgå situationen.
Læs også: Dortmunds fans utilfredse med Aubameyang: Se deres banner her
Forud for kampen havde David Moyes’ mandskab ikke tabt i syv kampe i træk. Den statistik blev dog forpurret af et opsat Wigan-mandskab, der kun havde sejren for øje. Med Masukaus udvisning i starten af anden halvleg var sejren aldrig i fare.