Af Anders Lang Jensen
Flere medier i både Spanien og England har i de seneste dage hævdet, at den brasilianske stjerne Philippe Coutinho kun er få skridt fra at kalde sig for Barca-spiller. Flere store medier og aviser melder den kæmpestore transfer tættere på end nogensinde.
Faktisk har mediet Sport endda berettet om et skifte, som allerede er på plads. Man vil dog først melde noget officielt ud senest i udgangen af denne uge, for der forhandles for tiden både klausuler og løn, eftersom den brasilianske tekniker ikke ønsker at spille for englænderne mere.
LÆS OGSÅ:
Slår Arsenal og Tottenham: Liverpool henter midtbanestjerne
Og ifølge det spanske medie Marca bliver Coutinho Barcas dyreste spiller hidtil. Prisen for den brasilianske landsholdsspiller vil lande på sammenlagt 1,2 mia. danske kroner. Dermed vil sydamerikaneren slå klubbens seneste stjerne-indkøb Ousmane Dembele som den dyreste spiller.
Ifølge Marca skulle Coutinho allerede have valgt sit trøjenummer for Barcelona, som bliver Arda Turans trøje nummer syv. Tyrkeren forventes at forlade catalanerne i denne måned og har siden sit skifte fra Atletico Madrid ikke formået at slå sig fast som en kontinuerlig spiller på Camp Nou.
LÆS OGSÅ:
Barca-profil til klubben: Skifter væk hvis Coutinho kommer!
Det virker altså ganske indlysende, at et ikonisk nummer som 7´tallet skal bæres af en kommende stjerne i den catalanske hovedstad. Og Coutinho har nok også haft godt med tid til at overveje, hvilket nummer der skal pryde han Barcelona-trøje.
For ifølge avisen AS er Barca og Coutinho enige om en 5-årig kontakt, og enigheden skulle strække sig helt tilbage fra i sommer, hvor der også var forhandlinger parterne imellem. Men de personlige forhold i kontrakten mellem Coutinho og Barca var færdige, og det er de altså angiveligt også stadig den dag i dag.
LÆS OGSÅ:
Kæmpeskifte: Dansk landsholdsstjerne i Barcelonas søgelys