Af Anders Lang Jensen

For få dage siden hentede Jurgen Klopp og co. hollandske Virgil van Dijk i Southampton for en pris på 75 millioner engelske pund. Nu er der flere forstærkninger på vej til Anfield, melder den store tyske avis Bild. 

Det drejer sig om den 22-årige Leon Goretzka, der har kontraktudløb med Schalke 04 til sommer, hvorfor Liverpool kan se frem til en gratis transfer. Den tyske landsholdsspiller har været meget diskuteret på transfermarkedet, hvor flere store klubber har været ude efter Goretzka.

LÆS OGSÅ: Barca-profil til klubben: Skifter væk hvis Coutinho kommer!

 

Efter den store transfer med Virgil van Dijk ligger englænderne altså ikke på den lade side. Der skal hentes flere kræfter ind til Jurgen Klopps tropper. Til sommer ankommer Leipzigs Naby Keita også til Anfield, hvorfor bredden i den tyske managers trup bliver styrket markant.

Photo by Dean Mouhtaropoulos/Bongarts/Getty Images

Det er tyske Bild, der bringer historien. Ifølge avisen bliver handlen offentliggjort inden længe. Parterne skulle være enige, og Jurgen Klopp har angiveligt overtalt landsmanden Goretzka til at skifte Schalke 04 ud med en tilværelse på Anfield i stedet fra sommeren 2018.

LÆS OGSÅ: Woodburn væk fra Anfield: DENNE traditionsklub venter

 

Den unge tysker har imponeret for specielt det tyske landshold, de gange han har fået lov af landstræner Joachim Löw at folde sig ud. Den fysisk stærke midtbanemand har tiltrukket sig interesse fra både engelske klubber som Arsenal og Tottenham, men også Bayern München og Juventus har været inde i billedet.

Photo by Andrew Powell/Liverpool FC via Getty Images

Dermed ser det altså ud til, at Liverpool slår flere store europæiske klubber i jagten på Leon Goretzka, der grundet sit kontraktudløb har skabt stor opmærksomhed. I en tid hvor beløbene på spillerne bliver højere og højere, er udsigten til en ung gratis profil ønsketænkning for de store klubber.

Er Leon Goretzka, hvad Jurgen Klopp mangler på sit mandskab? Og kan projektet på Anfield siden tyskerens skifte fra Borussia Dortmund ende ud i et engelske mesterskab for klubben på Merseyside?

LÆS OGSÅ: Afslører han det på twitter?: Harry Kane til Real Madrid