Nike er involveret i den helt store plan, som i sidste ende skal resultere i, at Neymar vender “hjem” til Spanien. Dog ikke for FC Barcelona, men for Real Madrid.

Neymar

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Real Madrid har gennem længere tid udtrykt ønske om, at bringe Paris Saint-Germain-stjernen Neymar “hjem” til Spanien.

Ifølge den spanske avis, AS, har Nike en finger med i spillet. Således skal sportsfirmaet hjælpe Real Madrid med at få købet af Neymar ført igennem.

LÆS OGSÅ: Dortmund-stjerne har 12 måneder tilbage af sin kontrakt: Nu står Liverpool klar med et tilbud, som ingen andre kan matche

Nike er i forvejen sponsor for den brasilianske PSG-stjerne – ligeledes ønsker de at blive trøjesponsor for den spanske kongeklub, der i øjeblikket bærer Adidas på brystet.

Tyske Der Spiegel erfarede ellers i efteråret, at Real Madrid og Adidas var nået til enighed om en ny aftale. Kontrakten blev dog aldrig underskrevet, og er derfor ikke bindende. Derfor vil Nike nu overtage sponsoratet.

LÆS OGSÅ: Liverpool er nået til enighed med stjernespiller – pris: 700.000.000 kroner

På trods af, at den nuværende aftale med Adidas løber helt frem til sommeren 2020, er det ikke ilde set, at en stor klub førhen har revet en kontrakt med en trøjesponsor i stykker.

Det så man senest i oktober 2016. Her fik engelske Chelsea ophævet en aftale med netop Adidas, for at indgå en aftale med Nike, som gælder frem til 2032. Den indbringer “The Blues” i omegnen af 500 millioner kroner om året. Det kostede dem dog også 300 millioner kroner at rive kontrakten med Adidas itu før tid.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub

Nike skulle dog være klar med en aftale, som læner sig meget op ad konkurrenter fra FC Barcelonas ditto. Den vil således være på 105 millioner euro om året, samt en masse variabler, der vil udgøre 50 millioner euro.

Dermed skulle Real Madrid være klar til at “finansiere” købet af Neymar.

LÆS OGSÅ: Italien i stor sorg: Fiorentinas anfører er fundet død