Af Anders Lang Jensen

Normalt er spillere i den danske superliga ikke ligefrem kendt for at blive nævnt i sammenhæng med Europas største fodboldklubber. Den danske liga er normalt et springbræt, men denne gang kan selveste Liverpool kigge mod det danske land i jagten på en ny målmand.

Det ligger næsten helt fast, at FC København i sommerens transfervindue skiller sig af med Robin Olsen. Ståle Solbakken har lagt op til, at den svenske landsholdsmålmand skal sælges. Finske Jesse Joronen er allerede blevet hentet som erstatningen i AC Horsens.

Tidligere på ugen blev Robin Olsen sat i forbindelse med et skifte til AS Roma. Den italienske klub har ingen planer om at sælge Alisson i sommerens transfervindue. Alligevel holder klubben øje med en lille håndfuld målmænd, og dem er FC København-målmanden ifølge Fotbollskanalen én af.

Svenskeren som backup

Netop Alisson har været et varmt emne i Liverpool, og den engelske klub har et mål om at hente en ny målmand inden næste sæson. Foruden den brasilianske landsholdsmålmand kigger Liverpool også på Jan Oblak. I tilfælde af at det kan ikke kan lade sig gøre, vil Premier League-klubben gå længere ned af listen med målmænd.

Vild byttehandel: Barcelona ofrer midtbanespiller for Eriksen

Her finder Liverpool, ifølge avisen The Guardian, Robin Olsen. Den 28-årige svensker er angiveligt i søgelyset hos den engelske storklub. Og selvom han har været forrygende for både FC København og det svenske landshold, må man trods alt mene, at han er på et noget lavere niveau end både Alisson og Jan Oblak.

Liverpool vil sandsynligvis også gå efter en målmand, der kan tage kampen op med Loris Karius. Karius som anden halvdel af den forgangne sæson skubbede Simon Mignolet endegyldigt ud på bænken. Tyskeren leverede en stribe gode præstationer, inden han i Champions League-finalen lavede to kolossale fejl, som har stillet spørgsmålstegn ved Liverpools målmandssituation.

I øjeblikket er Robin Olsen afsted med det svenske landshold til VM i Rusland, hvor han er det klare førstevalg for Janne Anderssons mandskab, som er havnet i gruppe med Tyskland, Mexico og Sydkorea.

Tysk avis: Liverpool laver KÆMPESCOOP og køber Bayern-stjerne