Andres Iniestas fremtid hos FC Barcelona er endnu uvis. Derfor har vi linet fem spillere op, som vi mener kan erstatte spanieren – selvfølgelig kan en legende ikke erstattes fuldkomment, men så godt som.

Andres Iniesta er en kæmpe figur på Barcelonas midtbane. Foto: Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images

Andrés Iniesta er en af de bedste spillere, der nogensinde har tørnet ud for FC Barcelona, og han er en af de bedste midtbanespillere i historien. Spanieren har en såkaldt “livstidskontrakt” med de katalanske giganter, som en form for belønning for mange års tro tjeneste.

Iniesta afslørede tilbage i marts måned, at han sidste sommer modtog et tilbud fra Kina.

– Før den 30. april bliver jeg nødt til at beslutte mig for, om jeg skal blive hos Barcelona, eller om jeg tager til Kina. Jeg bliver nødt til at gøre, hvad der er bedst for mig – og klubben, fortalte den 33-årige Iniesta til de spanske medier.

Iniesta er kendt for hans utrolige afleverings-færdigheder, overblik, driblinger og bevægelser. At skulle erstatte Iniesta bliver ingen nem sag – og kun en håndfuld spillere er tæt på at kunne kapere netop dette.

Med det sagt, så lad os tage et kig på, hvem der er mulige erstatninger for Iniesta.

5 – Carles Alena 

Foto: Ben Hoskins/Getty Images

For mange lyder navnet Carles Alena ikke bekendt. Alena er en spansk fodboldspiller, som spiller for Barcelona B, hvor han også fungerer som kaptajn. På banen spiller han central midtbanespiller. Den 20-årige Alena fik sin debut på førsteholdet i Copa del Rey i 2016/17-sæsonen. Her scorede han i en kamp mod Hercules, som endte 1-1. Indtil videre har han optrådt tre gange for Barcelona i La Liga, men det er altså ikke blevet til spilletid under den nye træner, Ernesto Valverde.

Hans exceptionelle evner, overblik og spilintelligens gør ham til en af de mest lovende unge spillere hos Barcelona. Han er hos en klub, som ikke tøver med at bruge spillere af egen avl. La Masia har produceret utallige af genier igennem tiden. Blandt andre er Xavi, Iniesta, Lionel Messi og Sergio Busquets er alle spillere, som har slået sine folder på akademiet. Alena har potentialet til at blive den næste i rækken til et stort gennembrud.

LÆS OGSÅ: Fem spillere som blev verdensklasse – efter de skiftede position

Benyt pilene nedenfor, hvis du ønsker at bladre