Tottenham Hotspur har styrket deres position på tredjepladsen i Premier League henover de seneste uger, og det betyder, at der nu er syv point ned til Chelsea på fjerdepladsen. Derudover rykker klubben fra London også tættere på både Manchester City og Liverpool.

Efter, Liverpool mandag aften spillede 1-1 med West Ham, er der nu fem point op til førstepladsen for Tottenhams vedkommende.

Både Manchester City og Liverpool anses som favoritter til at vinde mesterskabet, men Liverpools Andy Robertson kan ikke forstå, at The Lilywhites allerede er blevet afskrevet.

Da han blev spurgt om, han mente, at Tottenham stadig havde en chance for at vinde Premier League, sagde han dette.

– Selvfølgelig kan de det. Det er tæt deroppe. Tottenham er et fantastisk hold.

– Folk afskriver dem bare, men jeg forstår det ikke, for de har været i toppen hele sæsonen. Der er mange hårde kampe for os alle, og vi må se, hvordan det går.

– Vi har 13 kampe tilbage, så vi er overhovedet ikke færdige med sæsonen. Først i maj eller april vil presset begynde at melde sig.

Liverpool: Kan miste førstepladsen til Manchester City onsdag aften

Liverpool har ligget i Premier Leagues absolutte top i et par uger nu, men kan miste positionen til Manchester City, som møder Everton på Goodison Park i morgen, onsdag.

Everton har haft store problemer på det seneste. I weekenden tabte man med 1-3 hjemme til Wolverhampton, og det betyder, at Merseyside-klubben blot har fået 11 point i de seneste 12 kampe.

Robertson tror ikke, at Evertons held vender onsdag aften.

– Det er mere sandsynligt, at Manchester City kommer til at indtage førstepladsen efter onsdagens kamp, og det er noget, vi må indstille os på.

– Selv hvis de gør, har vi stadig spillet en kamp mindre end dem. Det handler om os. Vi bliver nødt til at komme tilbage på sporet og vinde nogle fodboldkampe. Vi kan ikke bekymre os om alle andre hele tiden.

SE OGSÅ: VILD KASSE: Anders Randrup scorer VANVITTIGT selvmål imod OB