Manchester United er desperate i deres forsøg på at skræmme Real Madrid væk. The Red Devils vil nemlig gerne beholde en af de bedste spillere i truppen, nemlig målmanden, David de Gea.

David de Gea ses her med Europa League-trofæet, som blev tilranet i maj 2017 i Stockholm. Foto: John Peters/Man Utd via Getty Images

Det var lige ved at ske en augustdag i sommeren 2015. David de Geas skifte til Real Madrid. Men en for sent indsent fax ændrede på den sag, og her næsten tre år senere, er den spanske målmand stadig at finde på Old Trafford.

De Gea er dog angiveligt iblandt de spillere, der vil få forlænget deres kontrakter med Manchester United inden for kort tid. Således vil han blive tilbudt en ugeløn på 300.000 pund (2,5 millioner kroner) om ugen, såfremt han ønsker at blive i Manchester-bydelen, Stratford. Det vil gøre ham til en af de højest betalte spillere i truppen, og bringe ham op på lige fod med Paul Pogba.

Den 27-årige målmands kontrakt med klubben udløber i 2019, men United har efter sigende inkluderet en klausul, der automatisk giver kontraktforlængelse.

Læs også: 1.250.000.000 + Bale: Her er Real Madrids sindssyge bud på Premier League-stjerne

Siden skiftet fra Atletico Madrid tilbage i 2011 er det blevet til 296 kampe for Manchester United. Heraf har spanieren formået at holde buret rent hele 111 gange. Det har givet ham et ry som værende en af de bedste målmænd i Europa.

Den nye kontrakt vil binde ham til Old Trafford indtil 2023. Det vil uden tvivl gøre ham til en kulthelt i klubben og en darling blandt publikummerne.

Real Madrid var minutter fra at få fingrene i hans underskrift i 2015. En aftale faldt dog til jorden i 11. time, da papirerne ikke blev udfyldt tidsnok. Fejlen blev selvfølgelig skudt videre til en faxmaskine et sted i Madrid.

Læs også: Kig væk, Liverpool! Salah har mundtlig aftale med denne spanske storklub

De spanske giganter har ikke opgivet deres jagt på målmanden. Interessen kan meget vel optrappe i løbet af denne måned eller til sommer, skriver flere engelske medier.

Manchester United ser helst, at De Gea forlænger inden VM-slutrunden i Rusland går i gang i midten af juni. Det giver de to parter knap seks måneder til at lande en aftale.

Læs også: 150.000.000: Atletico Madrid byder på tidligere Superliga-stjerne