FC Barcelona lurer på Lazios Luis Alberto som den spiller, der skal erstatte Andres Iniesta. Iniesta meddelte i går, at han ikke er at finde hos Barcelona i næste sæson, og derfor er klubben altså på udkig efter en spiller, som kan træde i hans sted i den kommende sæson.

Foto: Vince Caligiuri/Getty Images

Den spiller er angiveligt Luis Alberto. Det skriver The Mirror. Alberto er måske bedst kendt for sit ophold i Liverpool, hvor han bestemt ikke lykkedes.

Luis Alberto skiftede i 2013 Sevilla ud med Liverpool, men opholdet i det engelske var nok langt fra, hvad spanieren havde håbet på.

På trods af at han tilbragte hele tre sæsoner hos Premier League-klubben, så blev det kun til i alt 12 optrædener på førsteholdet. Under opholdet hos Liverpool var han dog også lejet ud til de spanske klubber, Malaga og Deportivo la Coruña.

LÆS OGSÅ: Gerrard er ikke i tvivl: Han er den bedste spiller i verden

Iniesta forlader den catalanske klub efter 22 år i klubben, og Alberto rygtes som den mulige erstatning.

Luis Alberto er et kendt navn i Barcelona og omegn. I 2012-13-sæsonen tørnede han ud for klubbens B-hold, så han kender også godt til klubben.

Og selv om han bestemt ikke imponerede i Premier League, så har den 25-årige henrykt alt og alle i Serie A. I denne sæson har han scoret 12 mål i 47 kampe for Lazio.

LÆS OGSÅ: Neymar til Real Madrid? Her er det ultimatum, han har stillet

De imponerende præstationer på klubplan har også gjort, at Spaniens landstræner, Julen Lopetegui, har lagt mærke til ham.

Blandt andet derfor blev han også udtaget til kampen mod Costa Rica i november måned, hvilket også blev hans debut for Spanien. Kampen endte i øvrigt 5-0 til Alberto og co.

Lørdag middag var Albertos gamle klub fra Liverpool i aktion i Premier League. Hjemme på Anfield tog man imod Stoke. Kampen var dog ikke noget at råbe hurra for. Den endte nemlig uden mål.

I denne artikel kan du læse, hvordan Salah er blevet så god, og hemmeligheden bag.