Da Real Madrids nye træner, Rafael Benitez, i dag blev præsenteret på et pressemøde klokken 13, kunne spørgsmålene omkring, hvilke spillere kongeklubben vil hente som forstærkninger til næste sæson, ikke helt undgås. Og det blev de så sandelig heller ikke. Men snedig som Benitez og de andre Real Madrid-folk var, svarede de som forventet meget afvisende og uden rigtig at sige noget.

Læs også: Officielt: Real Madrid ansætter ny træner

Liverpool-stjerne rygtes til Spanien

Da Benitez blev spurgt omkring 20-årige Raheem Sterling fra Liverpool, der har været fremragende denne sæson, lød der et ‘ligegyldigt’ eller professionelt svar. Og så alligevel ikke. Benitez kommentar lød sådan her:

“Vi beundrer Raheem (Raheem Sterling, red.), det er ingen hemmelighed – men han er ikke en af ​​vores spillere , så jeg kan ikke rigtig kommentere ham.”

Med dette citat bekræfter ligaens nummer to, at Sterling er en spiller de kan bruge. Rafael Benitez har tidligere været træner for Liverpool, som altså er Sterlings nuværende klub. Med spanierens seks år i klubben, kan han meget vel have udviklet kontakter, der gør, at Real Madrid og Liverpool på en eller anden måde, kan handle spillere på andre vilkår end andre klubber handler. Dette er dog kun en teori og er ikke bekræftet nogen steder.

Læs også: Overraskende statistikker: De Bruyne og Hazard bedre end Messi og Ronaldo

Ny målmand

Udover ikke rigtig at sige noget, omkring Sterlings fremtid, så sagde den Madrid-fødte træner heller ikke noget omkring David De Geas fremtid og om den ligger på Bernabeu. United-målmanden har tidligere afvist en ny kontrakt med Manchester United og eftersigende har Real Madrid stillet De Gea et ultimatum, der gør, at den spanske målvogter skal forlade den røde del af Manchester denne sommer, ellers er de ikke interesseret. Benitez kommentar til det rygte lød sådanne:

“Jeg kan lide den måde, du har forsøgt at snige dette spørgsmål ind, men vi vil vurdere det til den tid,” sagde Benitez . “Vi vil ikke nævne navne i dag.”