Både Chelsea og Manchester United var eftersigende ude efter den serbiske-vidunderdreng Aleksandar Mitrovic. Daily Express oplyser nu om, at det blev den hvid og sort-stribede klub, Newcastle, som løb af med sejren om den målfarlige angriber. Newcastle har i dag skrevet under på en 5-årig kontrakt med serbiske Mitrovic, som blev hentet ind for 140 millioner kroner.
Læs også: Chelsea klar til at byde 363 millioner for Everton-stjerne
Den 20-årige landsholdspiller spillede sidste sæson i belgiske Anderlecht, hvor han scorede intet mindre end 27 mål.
Mitrovic håber på samme succes som Newcastle-legende
Mitrovic udtaler dette om skiftet til Newcastle:
– Jeg er så glad for at have skrevet under med Newcastle. Jeg besøgte stadionet, og det var helt fantastisk. Jeg har spillet på mange imponerende stadions i min karriere, men St. James’ Park (Newcastles stadion) er enormt, og jeg kan ikke vente med at spille min første kamp her.
– Jeg ved, hvor passioneret fansene er her. Dette er en klub med en meget stor historie og fansene er en kæmpe del af dette. Der vil være stort pres her, det er helt sikkert, men jeg nyder presset. Jeg kender de berømte spillere, som har spillet for Newcastle United, hvor Alan Shearer er en af mine helt store idoler. Jeg håber, at jeg kan spille ligesom han gjorde for klubben. Det ville være en ære.