For et par måneder siden lancerede Puma fodboldstøvler deres nye Puma evoSPEED 1.3. Det er den tredje evoSPEED model i rækken og det skulle ifølge Puma også være den klart bedste Puma evoSPEED model der er lavet. Støvlen er spækket med alle de nyeste teknologier. Puma evoSPEED 1.3 blev lanceret i en lilla/gul farvekombination. Det viste sig dog at være en lidt for speciel og anderledes farvekombination for de fleste evoSPEED elskere og mange har derfor ventet på de nye farver.

Nu har Puma så endelig præsenteret en ny evoSPEED 1.3 farve og det må siges, at være en elegant en af slagsen. Den nye sort/hvid/grøn farvekombination passer perfekt til evoSPEED støvlens nuværende design. Det er en farvekombination som minder meget om den vi lige har set på den nye Mercurial Superfly CR7.
Mange af de farvekombinationer vi har set på evoSPEED indtil videre har været meget iøjnefaldende og det må siges, at denne nye diskrete farvekombination klæder evoSPEED 1.3 ekstremt godt. Hvis man kigger nærmere på evoSPEED 1.3, så kan man se at den har ændret sig markant fra den tidligere evoSPEED 1.2. Der er ikke sket de store ændringer rent designmæssigt, men selve støvlen er blevet udstyret med en række af Pumas nyeste og bedste teknologier.

Puma evoSPEED 1.3 er en støvle der kan prale af en vægt på sølle 180 gram. Puma har dog ikke haft et mål om, at komme helt ned på niveau med Adizero med hensyn til vægt. Puma mener nemlig at der er andre elementer der er mere afgørende for en speedstøvle end bare vægten. EvoSPEED 1.3 har fået en overdel af smidige bløde Teijin mikrofiber.

Overdelen er lavet i et stykke og det er enkeltlags mikrofiber, så den er ekstremt tynd. Den tynde og smidige overdel giver et tæt fit og en meget præcis boldføling. Overdelen er GripTex som er de små felter man kan se forrest på støvlen. Disse små felter giver et ekstra godt greb i bolden uanset om støvlen er tør eller våd.

evoSPEED og lockdown

Puma har lagt stor vægt på at den nye evoSPEED 1.3 har et tæt fit. Foden skal holdes på plads i støvlen, så der ikke går noget energi til spille når man accelerer. Dette kaldes også for “lockdown effekten”, hvilket altså vil sige, at man låser foden fast i støvlen. Ifølge Puma er lockdown effekten vigtigere end lav vægt, fordi et dårlig lockdown vil gøre, at føden skøjter rundt i støvlen og accelerationen bliver derfor ikke optimal.

For at give denne perfekte lockdown effekt har Puma endnu engang udstyret evoSPEED med deres EverFitCage. Det er et skelet i støvlen, som  giver en mere effektiv lockdown effekt. EverFitCage har også været at finde på tidligere evoSPEED modeller, men det er første gang man ser, at det sidder på ydersiden af støvlen. Det nye External EverFitCage giver et tættere fit, og sikrer at man altid kan præstere på højeste niveau.

Udover optimal lockdown så har Puma også haft stor fokus på, at støvlen passer perfekt til alle fodformer. Derfor har Puma udstyret den nye evoSPEED 1.3 med deres evoAptoLast teknologi. Der er en teknologi designet til at give et næsten barfodslignende fit. evoAptoLast er anatomisk formet så man får et fleksibelt fit, som passer til de fleste fodformer.

Puma har foretaget mange analyser af, hvordan man bedst muligt udnytter fodens naturlige i en fodboldstøvle. Det ser man bl.a. med deres overdel, som følger fodens naturlige anatomi og giver en barfodslignende følelse. Sålen bærer også præg af tanken om fodens naturlige bevægelser. Det er endnu engang en DuoFlex sål, som sidder på Puma evoSPEED. Den er kendetegnet ved, at den har disse små riller under forfoden. Disse små riller giver sålen et øget flex, hvilket er med til at øge manøvredygtigheden på banens små områder. De små runder knopper bidrager også til denne manøvredygtighed, fordi de hurtigt og nemt kan vende og dreje i banen.

Den nye evoSPEED 1.3 er ligesom tidligere modeller udstyret med en Speedtrack torsionsbar, som løber ned langs den bagerste del af sålen. Denne torsionsbar øger støvlens stablitet og den gør sålen utroligt responsiv. Dette giver en mere optimal kraftoverførsel og dermed også en hurtigere acceleration.

Puma evoSPEED 1.3 kan også findes i en udgave i læder. Overdelen er lavet af blødt kalveskind, som gør støvlen meget komfortabel. Udover overdelen så er der ingen forskellige på de to støvler, så udgaven med læder er et godt alternativ til dig, som godt kan lide speedstøvler, men som samtidigt gerne vil spille i læder.

 Synes du også de nye farver klæder evoSPEED 1.3 rigtig godt? Find alle evoSPEED modellerne lige her. 

Du kan også se fodboldstrømper fra Puma her.